Die Bibel

 

Genesis 26

Lernen

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #3568

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

3568. 'And he said, Bring it to me, and I will eat from my son's venison' means a desire to join natural truth to itself by means of good. This is clear from the meaning of 'eating' as joining together and making one's own, dealt with in 2187, 2343, 3168, 3513 (end), and from the meaning of 'my son's venison' as truth acquired from good, dealt with in 3309, 3501, 3508. The fact that a desire is meant is self-evident.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #3513

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

3513. 'And I will eat' means in that way making it its own. This is clear from the meaning of 'eating' as being made one's own, dealt with in 2187, 2343, 3168, 3503. It is made its own when, by means of forms of pleasantness and delight, truths, that is, cognitions of good and truth, are instilled into the natural; and when these truths are allied to the good in the natural, communication is effected with the truth and good of the rational and so with the rational itself. It is this communication that the expression 'being made one's own' is used to describe, for those truths belong to the rational within the natural. Indeed truths in the rational are related to those in the natural in the way that individual parts are related to their general wholes. It is well known that a general whole is the product of its individual parts and that without the individual parts no general whole can be produced. It is the general whole produced from the individual parts belonging to the rational that is manifested in the natural. And being a general whole it takes a different form, doing so according to the order of the individual constituent parts, and so according to the form that results. If it is the more specific and the consequent individual parts of celestial good and spiritual truth that give form to the general whole within the natural, then it is a celestial and spiritual form that is presented, and something of heaven is represented as a kind of image in the specific parts constituting the general whole. But if the more specific and the individual parts which give form to the general whole within the natural do not consist of good and truth but of evil and falsity, something of hell is in that case represented as a kind of image in the specific parts constituting the general whole.

[2] Such are the things meant by eating and drinking in the Holy Supper, where again eating and drinking mean making one's own; that is to say, 'eating' means making good one's own and 'drinking' making truth one's own. If good, that is to say, love to the Lord and charity towards the neighbour, gives form to the internal or rational man, and by way of this rational man gives form to a corresponding external or natural man, the person becomes in particular and in general an image of heaven, and therefore an image of the Lord. But if contempt for the Lord and for the good and truth of faith, and hatred towards the neighbour give form to the rational man, the person becomes in particular and in general an image of hell - the more so if at the same time he eats and drinks in a holy manner, for profanation then results. Consequently people who eat and drink worthily make eternal life their own, whereas those who do so unworthily make [eternal] death their own.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.