Die Bibel

 

Genesis 25

Lernen

   

1 Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;

2 og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.

3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le'ummiterne.

4 Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas Sønner.

5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;

6 men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.

7 De År, Abraham levede, udgjorde 175;

8 så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.

9 Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,

10 den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.

11 Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be'erlahajro'i.

12 Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham.

13 Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,

14 Misjma, Duma, Massa,

15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.

16 Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.

17 Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt.

18 De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.

19 Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.

20 Isak var fyrretyve År gammel, da han tog ebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.

21 Men Isak bad til HE EN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HE EN bønhørte ham, og ebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.

22 Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at adspørge HE EN.

23 Da svarede HE EN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, To Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!"

24 Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv.

25 Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau.

26 Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes.

27 Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.

28 Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men ebekka holdt mest af Jakob.

29 Jakob havde engang kogt en et Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.

30 Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.

31 Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"

32 Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!"

33 Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.

34 Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #4670

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

4670. 'A son of seventeen years' means His state. This is clear from the ages measured in years of people mentioned in the Word - spiritual realities and states are meant by them, as these are by all other numbers. For all numbers in the Word have spiritual realities and states as their meaning, see 575, 647, 648, 1988, 2075, 2252, 3252, 4264, 4495, as also do years, 487, 488, 493, 893.

[2] It does indeed seem as though numbers of years, or ages measured in years, mean nothing else than numbers of years. This is because these numbers more than any others have so to speak a more specific historical application. But these numbers too include spiritual realities and states within them, as is clear from the applications given at Genesis 5 and from what has been stated at Genesis 17:1 and Genesis 25:7 about Abraham's age and at Genesis 35:28 about Isaac's. The same is clear in addition from the fact that no historical detail exists anywhere in the Word which does not include within it something heavenly into which it is also changed when it passes from the thought of the reader to the angels present with him, and through those angels into heaven where the spiritual sense rises up out of every historical reference in the Word.

[3] But what is meant by Joseph's being seventeen years old may be seen from the meaning which this number has elsewhere, namely a beginning, in this case the beginning of the representation through Joseph. As to its meaning a beginning and that which is new, see 755, 853. What is more, this number includes within itself in a general way, and so to speak potentially, all the things that are represented by 'Joseph' - 'seven' meaning that which is holy and 'ten' remnants. For 'seven' when used in the Word adds holiness to any meaning, see 881, while 'ten' means remnants, 576, 1906, 2284. The remnants present in the Lord were Divine and His own, and by means of them He united the Human Essence to the Divine Essence, 1906.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #575

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

575. 'The days of man were to be a hundred and twenty years' means that he ought to have remnants of faith. At verses 3, 4 of the previous chapter it was stated that 'days' and 'years' meant periods of time and states, and that the most ancient people meant states and changes in the states of the Church by the numbers which they compounded variously. The exact nature of their computation of things that had to do with the Church is one of those matters that have been lost. Here in like manner numbers of years occur, whose meaning nobody can possibly know unless he knows what is concealed in each of the numbers 1-12, and so on. It is quite apparent that they embody some arcanum or other, for in saying that they would live a hundred and twenty years this verse contradicts those that go before it. Nor subsequently did they live a mere hundred and twenty years, as is clear from what Chapter 11 says about those who lived after the Flood - that Shem lived 500 years after he beget Arpachshad, Arpachshad 407 years after he beget Shelah, Shelah 403 years as well after he beget Eber, and Eber 430 years after he beget Peleg. Chapter 9:28 says that Noah lived 350 years after the Flood; and other examples could be given. What the number 120 embodies however is clear merely from the numbers to and 12, for 120 is the product of 10 times 12. It means remnants of faith. In the Word the number ten has the same meaning as tenths, representing remnants which are preserved by the Lord within the internal man. And since these are the Lord's alone they are holy. The number twelve means faith, that is, all things belonging to faith in their entirety. So this composite number means remnants of faith.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.