Die Bibel

 

Genesis 10

Lernen

   

1 Dette er Noas Sønner, Sem, Kam og Jafets Slægtebog. Efter Vandfloden fødtes der dem Sønner.

2 Jafets Sønner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.

3 Gomers Sønner: Asjkenaz, ifaf og Togarma.

4 Javans Sønner: Elisja, Tarsis. Kittæerne og odosboerne;

5 fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Sønner i deres Lande, hver med sit Tungemål, efter deres Slægter og i deres Folkeslag.

6 Kams Sønner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an.

7 Kusj's Sønner: Seba, Havila, Sabta, a'ma og Sabteka. a'mas Sønner: Saba og Dedan.

8 Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden.

9 Han var en vældig Jæger for HE ENs Øjne; derfor siger man: "En vældig Jæget for HE ENs Øjne som Nimrod."

10 Fra først af omfattede hans ige Babel, Erelk, Akkad og Kalne i Sinear;

11 fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, ehobot- Ir, Kela

12 og esen mellem Nineve og Kela, det er den store By.

13 Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,

14 Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.

15 Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte, Het,

16 Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,

17 Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,

18 Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredte Kana'anæernes Slægter sig,

19 så at Kana'anæernes Område strakte sig fra Zidon i etning af Gerar indtil Gaza, i etning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil Lasja.

20 Det var Kams Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.

21 Men også Sem, alle Ebersønnernes Fader, Jafets ældste Broder, fødtes der Sønner.

22 Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.

23 Arams Sønner: Uz, Hul, Geter og Masj.

24 Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;

25 Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.

26 Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,

27 Hadoram, Uzal, Dikla,

28 Obal, Abimael, Saba,

29 Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner,

30 og deres Bosteder strækker sig fra Mesja i etning af Sefar, Østens Bjerge.

31 Det var Sems Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.

32 Det var Noas Sønners Slægter efter deres Nedstamning, i deres Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig på Jorden.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1363

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1363. That Abram, Nahor, and Haran were sons of Terah, and that they were also nations named from them as their fathers, and that by them idolatrous worships are here signified, is evident from the explanations given above; and also from the fact that idolatry is signified by Terah, whose sons they were. But what idolatrous worships are here signified by the three sons of Terah, and afterwards by Lot the son of Haran, may be seen if idolatrous worships are examined according to their kinds. There are in general four idolatrous worships, one more interior than another. The three more interior ones are as the sons of one parent; the fourth is as the son of the third. Idolatrous worships are internal and external; the internal are those which condemn man; the external not so much. The more interior the idolatrous worship is, the more it condemns; but the more exterior, the less. Internal idolaters do not acknowledge God, but adore themselves and the world, and make idols of all their cupidities; whereas external idolaters are able to acknowledge God, although they do not know who is the God of the universe. Internal idolaters are known from the life they have acquired; and in proportion as this life departs from the life of charity, in the same proportion are they more interior idolaters. External idolaters are known solely from their worship; and, although idolaters, they can still have the life of charity. Internal idolaters can profane holy things, but external idolaters cannot; and therefore external idolatry is tolerated, in order to prevent the profanation of holy things; as may be seen from what has been said before n. 571, 582; and at verse 9, n. 1327).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.