Die Bibel

 

Genesis 11

Lernen

   

1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.

2 Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.

3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.

4 Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"

5 Men HE EN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,

6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;

7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"

8 Da spredte HE EN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.

9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HE EN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HE EN dem ud over hele Jorden.

10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;

11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.

12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;

13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;

15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;

17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.

18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han e'u;

19 og efter at Peleg havde avlet e'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.

20 Da e'u havde levet 32 År, avlede han Serug;

21 og efter at e'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.

22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;

23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.

24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;

25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.

26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.

28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.

29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.

30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.

31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.

32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1363

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1363. That Abram, Nahor, and Haran were sons of Terah, and that they were also nations named from them as their fathers, and that by them idolatrous worships are here signified, is evident from the explanations given above; and also from the fact that idolatry is signified by Terah, whose sons they were. But what idolatrous worships are here signified by the three sons of Terah, and afterwards by Lot the son of Haran, may be seen if idolatrous worships are examined according to their kinds. There are in general four idolatrous worships, one more interior than another. The three more interior ones are as the sons of one parent; the fourth is as the son of the third. Idolatrous worships are internal and external; the internal are those which condemn man; the external not so much. The more interior the idolatrous worship is, the more it condemns; but the more exterior, the less. Internal idolaters do not acknowledge God, but adore themselves and the world, and make idols of all their cupidities; whereas external idolaters are able to acknowledge God, although they do not know who is the God of the universe. Internal idolaters are known from the life they have acquired; and in proportion as this life departs from the life of charity, in the same proportion are they more interior idolaters. External idolaters are known solely from their worship; and, although idolaters, they can still have the life of charity. Internal idolaters can profane holy things, but external idolaters cannot; and therefore external idolatry is tolerated, in order to prevent the profanation of holy things; as may be seen from what has been said before n. 571, 582; and at verse 9, n. 1327).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.