Bible

 

Exodus 29

Studie

   

1 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre,

2 usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.

3 Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre.

4 Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand.

5 Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet.

6 Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet.

7 Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham.

8 Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler,

9 omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig et. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

10 Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved.

11 Slagt så Tyren for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet

12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd esten af Blodet ved Alterets Fod.

13 Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som øgoffer på Alteret;

14 men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

15 Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

16 Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret.

17 Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet

18 og bring så hele Væderen som øgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for HE EN; en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN er det.

19 Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

20 Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng esten af Blodet rundt om på Alteret.

21 Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

22 Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder,

23 og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for HE ENs Åsyn,

24 og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

25 Tag det så igen fra dem og bring det som øgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for HE ENs Åsyn, et Ildoffer er det for HE EN.

26 Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for HE ENs Åsyn: det skal være din Del.

27 Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder.

28 Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en ettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til HE EN.

29 Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem.

30 I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen.

31 Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted;

32 og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet;

33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt.

34 Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

35 Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen;

36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det.

37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

38 Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer.

39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.

40 Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.

41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN.

42 Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for HE ENs Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig,

43 og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed.

44 Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig.

45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud;

46 og de skal kende, at jeg HE EN er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg HE EN deres Gud!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10060

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10060. And shalt take of its blood. That this signifies the Divine truth that proceeds from the Lord’s Divine good in the heavens, is evident from the signification of “blood,” when said of the sacrifice and burnt-offering, as being Divine truth (see above, n. 10026, 10033); here the Divine truth that proceeds from the Divine good of the Lord’s Divine Human communicated and received in the heavens, for this is the subject treated of in what now follows. It was said above (see n. 10057), that there are two states in the man who is being regenerated, the first when truth is being implanted, and this is being conjoined with good, the second when the man is in good, and acts from good. When he is in this latter state, then the truths with him proceed from good, for he regards them, speaks them, and acts them from good. Then good is in every detail, just as the soul is in man, or as the heart is in the body, which is also perceived by a wise person from the words and acts of those who are in good. From this idea of the regeneration of man something can be thought about the glorification of the Lord’s Human, for the Lord regenerates man after the manner in which He glorified His Human (n. 3138, 3212, 3296, 3490, 4402, 5688). For the first state of the glorification of His Human was the implantation of Divine truth, and its unition with Divine good; consequently when the Lord was in the world He made His Human Divine truth, and also by unition with the Divine good which was in Him, He made it Divine good (see the places cited in n. 9199, 9315). The second state of His glorification is that from the Divine good proceeds the Divine truth, which is His Divine in the heavens. The first state of the glorification of the Lord’s Human is described in the internal sense by what is said of the sacrifice from the bullock, and the burnt-offering from the first ram, from the tenth to the eighteenth verse of this chapter; but the second state is described by what now follows about the second ram, which is called “the ram of fillings.” From this it is evident that by “blood” is here signified the Divine truth that proceeds from the Lord’s Divine good communicated and received in the heavens.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3212

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3212. And Isaac was comforted after his mother. That this signifies a new state, is evident from the signification of “receiving comfort,” as being a new state; for a state of consolation is new; and that it succeeded to the foregoing is signified by “after his mother.” This new state is the state of glorification of the rational; as before in respect to good, so now in respect to truth. The rational was glorified when it was made Divine in respect to both.

[2] That the Lord as to the human was made new, that is, glorified (or what is the same, was made Divine), no one can possibly conceive (thus neither believe) who is in worldly and corporeal loves; for he is altogether ignorant what the spiritual and celestial is, nor indeed is he willing to know. But he who is not in worldly and corporeal loves, is capable of perceiving this, for he believes that the Lord is one with the Father, and that from Him proceeds all that is holy; consequently that He is Divine even as to the Human; and whoever believes, perceives in his own way.

[3] The state of the Lord’s glorification may in some manner be conceived from the state of the regeneration of man, for the regeneration of man is an image of the glorification of the the Lord, (n. 3043, 3138). When man is being regenerated, he is then becoming altogether another, and is being made new; therefore also when he has been regenerated, he is called “born again,” and “created anew.” Then, although he has a similar face and a similar speech, yet his mind is not similar; his mind, when he is regenerate, is open toward heaven, and there dwells therein love to the Lord and charity toward his neighbor, together with faith. It is the mind that makes a man another, and a new man. This change of state cannot be perceived in the body of man, but in his spirit, the body being merely the covering of his spirit; and when it is put off, then his spirit appears, and this (provided he has been regenerated) in altogether another form, for it then has the form of love and charity in beauty inexpressible (n. 553), instead of its pristine form, which was that of hatred and cruelty with a deformity also inexpressible. This shows what a regenerate person is, or one who is born again, or created anew; namely, that he is altogether another, and is a new man.

[4] From this image it may in some measure be conceived what the glorification of the Lord is. He was not regenerated as a man is; but became Divine, and this from the very Divine Love itself, for He was made the Divine Love itself. What his form then was, was made apparent to Peter, James, and John when it was given them to see Him, not with the eyes of the body but with the eyes of the spirit, namely-that His countenance shone like the sun (Matthew 17:2); and that this was His Divine Human is evident from the voice which then came out of the cloud, saying, “This is my beloved Son” (verse 5). That the “Son” is the Divine Human, may be seen above (n. 2628).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.