³⁵ Så gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.

¹ (Til sangmesteren. Af David.) Jeg tager min Tilflugt til HE EN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

² Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til ette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

³ Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

⁴ HE EN er i sin hellige Hal, i Himlen er HE ENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

⁵ retfærdige og gudløse ransager HE EN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

⁶ over gudløse sender han egn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

⁷ Thi retfærdig er HE EN, han elsker at øve etfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!

³¹ På den dag skal den, som er På Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er På Marken, ikke vende tilbage igen!