Библијата

 

Hoseas 11

Студија

   

1 Da Israel var ung, hadde jeg ham kjær, og fra Egypten kalte jeg min sønn.

2 Jo mere de* kalte på dem, dess mere gikk de bort fra dem; de ofrer til Ba'alene og brenner røkelse for de utskårne billeder. / {* profetene.}

3 Og det var da jeg som lærte Efra'im å og tok dem på mine armer; men de skjønte ikke at jeg lægte dem.

4 Med menneskebånd drog jeg dem, med kjærlighets rep, og jeg var for dem som de som løfter op åket over kjevene, og jeg gav ham føde.

5 Han skal ikke vende tilbake til Egyptens land, men Assur skal være hans konge; for de vilde ikke vende om.

6 Sverdet skal fare om i hans byer og tilintetgjøre hans bommer og ete om sig - for deres onde råds skyld;

7 for mitt folk henger fast ved sitt frafall fra mig, og kaller nogen dem til det høie, er det ingen av dem som løfter sitt øie opad.

8 Hvorledes skal jeg kunne gi dig op, Efra'im, gi dig til pris, Israel? Hvorledes skal jeg kunne gi dig op som Adma, gjøre med dig som med Sebo'im? Mitt hjerte vender sig i mig, all min medynk våkner.

9 Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke atter ødelegge Efra'im; for jeg er Gud og ikke et menneske, den Hellige i din midte; jeg kommer ikke med glødende harme.

10 De skal følge Herren; han skal brøle som en løve; ja, han skal brøle, og bevende skal hans barn komme fra havet;

11 bevende skal de komme som en fugl fra Egypten, som en due fra Assurs land, og jeg vil la dem bo i sine hus, sier Herren.

   

Од делата на Сведенборг

 

Scriptural Confirmations #8

  
/ 101  
  

8. 6. One God, one Mediator, Christ (1 Timothy 2:5-6).

God was manifest in the flesh, seen, received up (1 Timothy 3:16).

If we are act faithful, He abideth faithful: He cannot deny Himself (2 Timothy 2:13).

They profess that they know God, but in works they deny Him (Titus 1:16).

He hath in the last days spoken unto us in the Son whom He hath appointed heir of all things, through whom also He made the worlds [saecula]; who being the brightness of His glory and the express image of His person, upholding all things by the word of His power [after] He had by Himself made purification of our sins, sat down on the right hand of the Majesty on high; to whom did He ever say, Thou art my Son, this day have I begotten Thee? (Psalms 2:7) and He saith, Let all the angels of God worship Him (Psalms 97:7); and many things in Hebrews (1:2-9, 13).

Thou madest Him a little lower than the angels; Thou crownedst Him with glory and honor, and didst set Him over all the works of Thy hands: Thou hast put all things in subjection under His feet. But we see not yet all things put under Him. It became Him for whom are all things, and through whom are all things, to be the author of their salvation (Hebrews 2:7, 8, 10). He is called the chief priest and the high priest (Hebrews 2:17; 3:1). We have a great chief priest that is passed into the heavens, Jesus the Son of God (Hebrews 4:14). Thou art a priest for ever after the order of Melchizedek (Hebrews 5:10; 6:20; 7:1-3, 10-11, 15, 21). Here concerning the new covenant (Jeremiah 31:10-11).

  
/ 101  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.