Библијата

 

Genesis 29

Студија

   

1 Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.

2 Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,

3 som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.

4 Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"

5 Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."

6 Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter akel kommer netop med Hjorden derhenne!"

7 Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"

8 Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."

9 Medens han således stod og talte med dem, var akel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;

10 og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter akel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.

11 Så kyssede han akel og brast i Gråd;

12 og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af ebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"

13 og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;

14 og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.

15 sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"

16 Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste akel;

17 Leas Øjne var matte, men akel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,

18 og Jakob elskede akel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter akel."

19 Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"

20 Så tjente Jakob syv År for akel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.

21 Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"

22 Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.

23 Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.

24 Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.

25 Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for akel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"

26 Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;

27 men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."

28 Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter akel til Hustru.

29 Og Laban gav sin Datter akel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.

30 Så gik Jakob også ind til akel, og han elskede akel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.

31 Da HE EN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens akel var ufrugtbar.

32 Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet uben; thi hun sagde: "HE EN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"

33 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: "HE EN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.

34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.

35 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HE EN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Коментар

 

227 - The Journey Home

Од страна на Jonathan S. Rose

Title: The Journey Home

Topic: Salvation

Summary: Life in this world is a journey to a home in the other world. Repenting and following the Lord is what we need to do to find our home in heaven.

Use the reference links below to follow along in the Bible as you watch.

References:
:Genesis 4:14; 12:1, 12:4, 12:9-10; 13:1; 24:21; 29:1; 35:9, 35:11; 35:15, 35:18, 35:21; 46:1-4
Exodus 12:37, 40; 40:36, 38
Leviticus 25:23
Numbers 9:15, 17, 23
Deuteronomy 2:1, 3, 5, 7
1 Kings 19:4, 8; , 23:4, 23:6; 39:12
Psalms 107:23, 28, 30
Jeremiah 31:3
Luke 9:1-6, 57, 60; 13:22, 31-32
John 4:3, 6
Acts of the Apostles 9:3
2 Corinthians 11:22, 27
John 14:1, 5-6
Psalms 132:11, 13-14
John 14:23; 15:16
Ephesians 3:16

Пушти видео

Spirit and Life Bible Study broadcast from 6/10/2015. The complete series is available at: www.spiritandlifebiblestudy.com

Библијата

 

John 13

Студија

   

1 Now before the feast of the Passover, Jesus, knowing that his time had come that he would depart from this world to the Father, having loved his own who were in the world, he loved them to the end.

2 During supper, the devil having already put into the heart of Judas Iscariot, Simon's son, to betray him,

3 Jesus, knowing that the Father had given all things into his hands, and that he came forth from God, and was going to God,

4 arose from supper, and laid aside his outer garments. He took a towel, and wrapped a towel around his waist.

5 Then he poured water into the basin, and began to wash the disciples' feet, and to wipe them with the towel that was wrapped around him.

6 Then he came to Simon Peter. He said to him, "Lord, do you wash my feet?"

7 Jesus answered him, "You don't know what I am doing now, but you will understand later."

8 Peter said to him, "You will never wash my feet!" Jesus answered him, "If I don't wash you, you have no part with me."

9 Simon Peter said to him, "Lord, not my feet only, but also my hands and my head!"

10 Jesus said to him, "Someone who has bathed only needs to have his feet washed, but is completely clean. You are clean, but not all of you."

11 For he knew him who would betray him, therefore he said, "You are not all clean."

12 So when he had washed their feet, put his outer garment back on, and sat down again, he said to them, "Do you know what I have done to you?

13 You call me, 'Teacher' and 'Lord.' You say so correctly, for so I am.

14 If I then, the Lord and the Teacher, have washed your feet, you also ought to wash one another's feet.

15 For I have given you an example, that you also should do as I have done to you.

16 Most certainly I tell you, a servant is not greater than his lord, neither one who is sent greater than he who sent him.

17 If you know these things, blessed are you if you do them.

18 I don't speak concerning all of you. I know whom I have chosen. But that the Scripture may be fulfilled, 'He who eats bread with me has lifted up his heel against me.'

19 From now on, I tell you before it happens, that when it happens, you may believe that I am he.

20 Most certainly I tell you, he who receives whomever I send, receives me; and he who receives me, receives him who sent me."

21 When Jesus had said this, he was troubled in spirit, and testified, "Most certainly I tell you that one of you will betray me."

22 The disciples looked at one another, perplexed about whom he spoke.

23 One of his disciples, whom Jesus loved, was at the table, leaning against Jesus' breast.

24 Simon Peter therefore beckoned to him, and said to him, "Tell us who it is of whom he speaks."

25 He, leaning back, as he was, on Jesus' breast, asked him, "Lord, who is it?"

26 Jesus therefore answered, "It is he to whom I will give this piece of bread when I have dipped it." So when he had dipped the piece of bread, he gave it to Judas, the son of Simon Iscariot.

27 After the piece of bread, then Satan entered into him. Then Jesus said to him, "What you do, do quickly."

28 Now no man at the table knew why he said this to him.

29 For some thought, because Judas had the money box, that Jesus said to him, "Buy what things we need for the feast," or that he should give something to the poor.

30 Therefore, having received that morsel, he went out immediately. It was night.

31 When he had gone out, Jesus said, "Now the Son of Man has been glorified, and God has been glorified in him.

32 If God has been glorified in him, God will also glorify him in himself, and he will glorify him immediately.

33 Little children, I will be with you a little while longer. You will seek me, and as I said to the Jews, 'Where I am going, you can't come,' so now I tell you.

34 A new commandment I give to you, that you love one another, just like I have loved you; that you also love one another.

35 By this everyone will know that you are my disciples, if you have love for one another."

36 Simon Peter said to him, "Lord, where are you going?" Jesus answered, "where I am going, you can't follow now, but you will follow afterwards."

37 Peter said to him, "Lord, why can't I follow you now? I will lay down my life for you."

38 Jesus answered him, "Will you lay down your life for me? Most certainly I tell you, the rooster won't crow until you have denied me three times.