1
Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
2
Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.
3
En Unge voksede til, En Ungløve blev den; den lærte at røve
ov, Mennesker åd den.
4
Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.
5
Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.
6
Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve
ov, Mennesker åd den.
7
Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes
ædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.
8
Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.
9
De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens
øst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.
10
Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.
11
En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange
anker.
12
Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.
13
Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.
14
Ild for ud af dens Gren, fortæred dens
anker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.
