¹ Og HE EN talede til Moses og sagde:

² "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!"

³ Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte HE EN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.

⁴ I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.

⁵ Når nu HE EN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.

⁶ I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal der være Højtid for HE EN.

⁷ I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

⁸ Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HE EN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

⁹ Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, for at HE ENs Lov må være i din Mund, thi med stærk Hånd førte HE EN dig ud af Ægypten.

¹⁰ Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, År efter År.

¹¹ Og når HE EN fører dig til Kana'anæernes Land, således som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

¹² da skal du overlade HE EN alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre HE EN.

¹³ Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

¹⁴ Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HE EN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

¹⁵ og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HE EN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HE EN alt, hvad der åbner Moders Liv, for så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

¹⁶ Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HE EN os ud af Ægypten."

¹⁷ Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: "Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten."

¹⁸ Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i etning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

¹⁹ Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!"

²⁰ De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved anden af Ørkenen.

²¹ Men HE EN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så kunde de rejse både Dag og Nat.

²² Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.

²³ som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,

¹ Så elsk da HE EN din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:

² jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag HE EN eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm,

³ hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land,

⁴ og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse,

⁵ og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her,

⁶ og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, ubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel!

⁷ Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, HE EN har øvet!

⁸ Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse,

⁹ og for at I kan få et langt Liv på den Jord, HE EN tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

¹⁰ Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;

¹¹ nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, når egnen falder fra Himmelen,

¹² et Land, som HE EN din Gud har Omhu for, og som HE EN din Guds Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets Slutning.

¹³ Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I elsker HE EN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl,

¹⁴ så vil jeg give eders Land dets egn i rette Tid, både Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og din Olie;

¹⁵ og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt.

¹⁶ Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem;

¹⁷ thi da vil HE ENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, så der ikke falder egn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HE EN vil give eder.

¹⁸ I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på eders Pande,

¹⁹ og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op.

²⁰ Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte,

²¹ for at I og eders Børn må leve i det Land, HE EN tilsvor eders Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden.

²² Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger eder at holde, så I elsker HE EN eders Gud og vandrer på alle hans Veje og hænger fast ved ham,

²³ så skal HE EN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I.

²⁴ Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig.

²⁵ Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og ædsel for eder skal HE EN eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, således som han lovede eder.

²⁶ Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,

²⁷ Velsignelsen, hvis I lyder HE EN eders Guds Bud, som jeg i Dag pålægger eder,

²⁸ og Forbandelsen, hvis ikke lyder HE EN eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til.

²⁹ Og når HE EN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg.

³⁰ De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ.

³¹ Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind og tage det Land i Besiddelse, som HE EN eders Gud vil give eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,

³² skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!