Die Bibel

 

1 Mosebok 15

Lernen

   

1 Nogen tid derefter kom Herrens ord til Abram i et syn, og det lød så: Frykt ikke, Abram! Jeg er ditt skjold; din lønn skal være meget stor.

2 Og Abram sa: Herre, Herre, hvad vil du gi mig? Jeg går jo barnløs bort, og den som skal ta mitt hus i eie, er Elieser fra Damaskus.

3 Og Abram sa videre: Se, mig har du ikke gitt noget barn, og en tjener som er født i mitt hus, kommer til å arve mig.

4 Men se, da kom Herrens ord til ham, og det lød så: Nei, han skal ikke arve dig, men en som skal utgå av ditt eget liv, skal arve dig.

5 Og han førte ham utenfor og sa: Se op til himmelen og tell stjernene, om du kan telle dem! Og han sa til ham: Så skal din ætt bli.

6 Og Abram trodde på Herren, og han regnet ham det til rettferdighet.

7 Og han sa til ham: Jeg er Herren, som førte dig ut fra Ur i Kaldea for å gi dig dette land til eie.

8 Da sa han: Herre, Herre, hvorav kan jeg vite at jeg skal eie det?

9 Da sa han til ham: Hent mig en treårsgammel kvige og en treårsgammel gjet og en treårsgammel vær og en turteldue og en dueunge.

10 Så hentet han alt dette til ham og skar dyrene midt over og la det ene stykket av hvert dyr rett imot det andre; men fuglene skar han ikke over.

11 Og rovfugler for ned på de døde kropper, men Abram jaget dem bort.

12 Da nu solen var nær ved å gå ned, og en dyp søvn var falt over Abram, se, da falt redsel, et stort mørke, over ham.

13 Og han sa til Abram: Det skal du vite, at din ætt skal bo som fremmede i et land som ikke hører dem til, og de skal træle for folket der og plages av dem i fire hundre år.

14 Men det folk som de skal træle for, vil jeg også dømme; og derefter skal de dra ut med meget gods.

15 Men du skal fare til dine fedre i fred og bli begravet i en god alderdom.

16 Og i det fjerde ættledd skal de komme hit igjen; for amorittene har ennu ikke fylt sin ondskaps mål.

17 Da nu solen var gått ned, og det var blitt aldeles mørkt, fikk han se en rykende ovn og en luende ild som for frem mellem kjøttstykkene.

18 Den dag gjorde Herren en pakt med Abram og sa: Din ætt gir jeg dette land, fra Egyptens elv like til den store elv, elven Frat,

19 kenittenes og kenisittenes og kadmonittenes

20 og hetittenes og ferisittenes og refa'ittenes

21 og amorittenes og kana'anittenes og girgasittenes og jebusittenes land.

   

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #120

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

120. Like Egypt, the Euphrates too means knowledge or facts, and also sensory evidence from which facts are obtained. This is clear from the Word in the Prophets, as in Micah, She, my enemy, said, Where is Jehovah your God? A day on which He will build your walls. On that day what has been determined will be absent afar off. That day also He will come to you from Asshur, and to the cities of Egypt and to the River (the Euphrates) Micah 7:10-12.

The Prophets spoke in this way when referring to the coming of the Lord, who was going to regenerate man so that he would become as a celestial man. In Jeremiah,

What have you to do with the way to Egypt, to drink the waters of Shihor? And what have you to do with the way to Asshur, to drink the waters of the River (the Euphrates)? Jeremiah 2:18.

Here similarly 'Egypt' and 'the Euphrates' stand for facts, and 'Asshur' for reasonings based on them. In David,

You did cause a vine to journey out of Egypt. You did cast out the nations, You did plant it. You did send out its shoots even to the sea, and its little branches to the River (the Euphrates) Psalms 80:8, 11.

Here too 'the river Euphrates' stands for sensory evidence and factual knowledge. Indeed the Euphrates was the boundary to Israel's territories in the direction of Asshur, just as factual knowledge in the memory is the boundary of intelligence and wisdom of the spiritual and celestial man. The same is meant by these words addressed to Abraham,

To your seed I will give this land, from the river of Egypt even to the great river, the river Euphrates. Genesis 15:18.

Both of these two boundaries have the same meaning.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.