Die Bibel

 

Jeremias 49

Lernen

   

1 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod abba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HE EN.

3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I abbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4 Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"

5 Se, jeg lader ædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HE E. I skal drives bort i hver sin etning, og ingen samler de flygtende.

6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HE EN.

7 Om Edom. Så siger Hærskarers HE E: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges åd, er deres Visdom rådden?

8 Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

9 Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.

12 Thi så siger HE EN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

13 Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HE EN: til ædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14 Fra HE EN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

16 ædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du ede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HE EN.

17 Edom skal blive til ædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af ædsel og spotte over alle dets Sår.

18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HE EN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

19 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til egnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

20 Hør derfor det åd, HE EN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

22 Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til o.

24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26 Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HE E.

27 Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

28 Om Kedar og Hazors iger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HE EN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er ædsel!"

30 Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HE EN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et åd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HE EN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

32 Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til ov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HE EN.

33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34 HE ENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første egeringstid:

35 siger Hærskarers HE E: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HE EN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HE EN.

39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Apocalypse Explained #62

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 1232  
  

62. And being turned, I saw seven golden lampstands. That this signifies, the New Heaven and the New Church, which are in the good of love, is evident from the signification of turned to see, as denoting to understand from enlightenment (concerning which see what has just been said, n. 61); and from the signification of seven, as denoting all and what is full, and as being said of the holy things of heaven and the church (concerning this see above, n. 20, 24); from the signification of lampstands, as being the New Heaven and the New Church, as will be seen in what follows; and from the signification of gold, as being the good of love (respecting which, see Arcana Coelestia 113, 1551, 1552, 5658, 6914, 6917, 9510, 9874, 9881). That the seven lampstands signify heaven and the church, is evident from the last verse of this chapter, where it is said, "The seven lampstands which thou sawest are the seven churches." That the seven churches signify all who belong to the church of the Lord, thus the church in general, may be seen above (n. 20); the reason why they also signify heaven, is, that heaven and the church make one. Heaven also is in those in whom the church is; the reason is, that the good of love and the good of faith constitute the church with man, and also constitute heaven with him, as with the angels; therefore those who, while in the world, had the church in them, that is to say, the goods and truths of the church, come into heaven after death. (That this is the case, may be seen in The Doctrine of the New Jerusalem 12; and in the work, Heaven and Hell 57, 221-227.) The reason why the New Heaven and the New Church are here meant by the seven lampstands is, that these are ultimately treated of in the Apocalypse (as may be seen, chap. 21), and thus form the conclusion of all things therein; and since that which is ultimate is also the primary, therefore a prediction concerning them is presented in the beginning of that book.

In the Word it is also usual to mention those things in the first place which are done in the last, because intermediate things are included in them; for the primary thing, in the spiritual sense, is the end for which all the other things exist, inasmuch as the end is the primary and the ultimate, and all other things have respect to it (as may be seen in The Doctrine of the New Jerusalem 98).

[2] That a lampstand signifies heaven and the church, may be evident from the description of the lampstand which was in the tabernacle; for by the tabernacle was represented heaven in its whole extent; and by the lampstand therein the spiritual heaven, which is the second heaven (see Arcana Coelestia 3478, 9457, 9481, 9485, 9548-9577, 9783). That this is the case is clearly evident from the fact, that John saw in the midst of the seven lampstands one like unto the Son of man; and the Son of man is the Lord as to the Divine Human, from which Divine truth proceeds, which is the all in all of heaven and the church. In the spiritual heaven the inhabitants see lampstands of great splendour; their heaven is represented by these; I have also been permitted to see them. It is, therefore, evident what is meant, in the spiritual sense of the Word, by lampstands and by lamps, in the following passages. In the Apocalypse:

"I will remove thy lampstand out of its place, except thou repent" (2:5)

To remove their lampstand, is to take away heaven or the church from them. In Zechariah:

The angel said to the prophet: "What seest thou? And I said, I saw, and behold a lampstand all of gold, its bowl on the top of it, and its seven lamps thereon, with seven pipes to the lamps" (4:2, 3).

In this passage Zerubbabel is treated of, who was to lay the foundation of the house of God, and to perfect it; by whom is represented the Lord, who was about to come, and to restore heaven and the church, which are signified by the lampstand; and the holy truths therein are the seven lamps. Because a lampstand derives its representative signification from lamps, and lamps theirs from light, which in heaven is the Divine truth, therefore the Lord also is called a lamp, as in the Apocalypse:

The holy Jerusalem "had no need of the sun, neither of the moon, to shine in it; for the glory of God did lighten it, and the Lamb is the lamp thereof" (21:23; 22:5).

This is why David, and the kings after him, were called "lamps of Israel" (2 Sam. 21:17; 1 Kings 11:36; 15:4; 2 Kings 8:19). For by David was represented the Lord as to his regal function; and similarly by the kings of Judah and Israel. (The representation by David may be seen in Arcana Coelestia 1888, 9954; and by kings, above, n. 31.) The reason why the lampstands that were seen were of gold, was, that gold signifies the good of love, and all that proceeds from the Lord is from Divine love; wherefore the Divine of the Lord in the heavens is love to Him and love towards the neighbour, which is charity (as may be seen in the work, Heaven and Hell 13-19). This is the reason why the lampstands here mentioned, and also the lampstand lit the tabernacle, was of gold.

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.