Die Bibel

 

Genesis 9

Lernen

   

1 Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

2 Frygt for eder og ædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!

5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.

7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"

8 Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

14 Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

16 Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt KødJorden."

17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt KødJorden!"

18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;

19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

22 Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

24 Da Noa vågnede af sin us og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

25 sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"

26 Fremdeles sagde han: "Lovet være HE EN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!

27 Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

28 Noa levede 350 År efter Vandfloden;

29 således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1050

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1050. 'And with every living soul in all flesh' means the entire human race. This is clear from the meaning of 'living soul in all flesh'. Every individual is called 'a living soul' from that which is living within him. No one can possibly live, let alone as a human being, if he does not have something living within him, that is, if he does not have some measure of 'innocence, charity, and mercy, or from these something of a similar or comparable nature. This measure of innocence, charity, and mercy a person receives from the Lord when he is an infant and during childhood, as becomes clear from the state of infants and also from that of childhood. What a person receives at that time is preserved within him, and the things that are preserved are in the Word called 'remnants', which are the Lord's alone with a person. These remnants that are being preserved are what make it possible for someone when he becomes adult to be a human being. Regarding these remnants, see what appears in 468, 530, 560-563, 576.

[2] That the states of innocence, charity, and mercy that have been his in infancy and in childhood years enable a person to be human is quite clear from the fact that man is not born as animals are, ready to perform any of life's activities, but has to learn how to do every single one. The things he learns to do then become through the performance of them habitual and so to speak natural to him. Man is not even able to walk, or to talk, until he learns how to do so; and the same applies to everything else. Through usage these activities become so to speak natural to him. The situation is the same with regard to the states of innocence, charity, and mercy with which likewise he is endowed from infancy. But for these states man would be far inferior to any animal. These states however are not states that man acquires by learning but ones which he receives as a free gift from the Lord, and which the Lord preserves within him. These, together with truths of faith, are what are also called remnants and are the Lord's alone. To the extent that a person in adult life destroys these states, he becomes a dead man. When a person is being regenerated these states are the principal agents of regeneration, and he is brought into these states, for, as stated already, the Lord works by means of remnants.

[3] These remnants present with everybody are what are here called 'the living soul in all flesh'. That 'all flesh' means everybody and so the entire human race becomes clear from the meaning of 'flesh' in many places in the Word - see what has been shown in 574 - as in Matthew,

Unless those days were shortened, no flesh would be saved. Matthew 24:22; Mark 13:20.

In John,

Jesus said, Father, glorify Your Son, as You have given Him power over all flesh. John 17:1-2.

In Isaiah,

The glory of Jehovah will be revealed, and all flesh will see it. Isaiah 40:5.

In the same prophet,

All flesh will know that I am Jehovah your Saviour. Isaiah 49:26.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.