Die Bibel

 

Genesis 8

Lernen

   

1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, egnen fra Himmelen standsede,

3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

4 På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,

5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

6 Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

7 og sendte en avn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

10 Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

12 Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

13 I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

14 På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

15 Da sagde Gud til Noa:

16 "Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

18 Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

20 Derpå byggede Noa HE EN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

21 Og da HE EN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

22 Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #926

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

926. It is clear from what follows that 'Jehovah said in His heart' means that it would never happen again. When the verb 'says' is used of Jehovah, nothing else is meant than 'is so' or 'is not so', or 'happens' or 'does not happen'; for no other verb can be used of Jehovah than Is. The things which are said of Jehovah throughout the Word are there for the benefit of people who cannot grasp anything apart from that which comes within man's actual experience. That is why the sense of the letter takes the form it does. The simple in heart are able to be taught from appearances as they belong to man's actual experience, for their knowledge of things goes scarcely any further than that based on sensory experience; therefore it is their mental grasp of things that determines the way anything is said in the Word, as is the case here with the statement 'Jehovah said in His heart'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.