Die Bibel

 

Genesis 7

Lernen

   

1 Derpå sagde HE EN til Noa: Gå ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt.

2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun,

3 ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig på hele Jorden.

4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne på Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade."

5 Og Noa gjorde ganske som HE EN havde pålagt ham.

6 Noa var 600 År gammel, da Vandfloden kom over Jorden.

7 Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.

8 De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber på Jorden,

9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde pålagt Noa.

10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;

11 i Noas 600de Leveår på den syttende Dag i den anden Måned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser åbnedes,

12 og egnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

13 Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner

14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;

15 af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;

16 Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde påbudt, og HE EN lukkede efter ham.

17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, så den hævedes over Jorden.

18 Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød på Vandet;

19 og Vandet steg og steg over Jorden, så de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand;

20 femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand.

21 Da omkom alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker;

22 alt, i hvis Næse det var Livets Ånde, alt, hvad der var på det faste Land, døde.

23 Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.

24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #809

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

809. That was upon the faces of the ground. That this signifies the posterity of the Most Ancient Church, is evident from the signification of “ground” (of which before) as being the church, and therefore what is of the church. Here, as “every substance that was upon the faces of the ground” is said to be “destroyed” the meaning is that they who were of the Most Ancient Church, and were of such a character, were destroyed. Here it is said, “ground” though in the twenty-first verse (Genesis 7:21) it is said, “earth” for the reason that the church is never predicated of things of the understanding, but of things of the will. Religious knowledge and its attendant rational convictions [scientificum et rationale fidei] by no means constitute the church or man of the church, but charity, which is of the will. All that is essential comes from the will; and consequently neither does what is doctrinal make the church, unless both in general and in particular it looks to charity, for then charity becomes the end. From the end it is evident what kind of doctrine it is, and whether it is of the church or not. The church of the Lord, like the kingdom of the Lord in the heavens, consists of nothing but love and charity.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.