Die Bibel

 

Genesis 6

Lernen

   

1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,

2 fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer.

3 Da sagde HE EN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

4 I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis y når tilbage til Fortids Dage.

5 Men HE EN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.

6 Da angrede HE EN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.

7 Og HE EN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"

8 Men Noa fandt Nåde for HE ENs Øjne

9 Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.

10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.

11 Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;

12 og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin VejJorden.

13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.

14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med um ved um og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;

15 og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;

16 du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.

17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå.

18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:

19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,

20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.

21 Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde."

22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #734

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

734. In what has gone before, verses 13-end of the previous chapter dealt with truths of the understanding which the member of the Church called Noah was supplied with by the Lord prior to his being regenerated, while verses 1-5 of this chapter deal after that with goods of the will, which were also conferred on him by the Lord. And because both are dealt with it looks like a repetition. Now however verses 6-11 deal with the temptation of that man, the present verse in particular dealing with the first state and so with the onset of temptation. And anyone is able to see that further repetition occurs, for in this verse it is said that 'Noah was a son of six hundred years when the flood came to be over the earth' but in verse 11 that it occurred 'in the six hundredth year of his life, in the second month, and on the seventeenth day'. So too with verse 7 in which it is said that 'Noah entered into the ark with his sons and their wives' and the similar statement in verse 13 later on. Also verses 8-9, in which it is said that the beasts entered into the ark to Noah' and the similar statements in verses 14-16. From these considerations it is clear that this verse is in like manner a repetition of matters that have appeared already. What more can anyone see who keeps to the sense of the letter alone except the repetition of some historical event? But here as in other places not one tiny word is in any way superfluous or meaningless, for it is the Lord's Word. There is not any repetition therefore unless it is used to mean something different from before. In fact here, as previously, it is initial temptation, which involves things of his understanding, that is meant, and after that temptation of him as regards things of his will. With anyone who is to be regenerated these temptations are consecutive, for being tempted as regards things of the understanding is altogether different from being tempted as regards those of the will. Temptation as regards things of the understanding is mild, whereas temptation as regards those of the will is severe.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.