Die Bibel

 

Genesis 35

Lernen

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #3326

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

3326. 'Esau said, Behold, I am going to die' means that [the good of the natural] would after that rise again. This is clear from the representation of 'Esau' as the good of the natural, dealt with in 3302, 3322, and from the meaning of 'dying' as the final phase of a state when something ceases to exist, dealt with in 2908, 2912, 2917, 2923. And since the end of the previous state is the beginning of the next, 'going to die', like 'being buried', here means rising again after that. For 'being buried' means rising again, see 2916, 2917, 3256. His rising again after that implies that good will come to have priority and dominion over truth, after truth in the short term has apparently had priority, dealt with above.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1140

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1140. This chapter, and the next as far as Eber, continue the most ancient style; yet here it lies between the style of made-up history and that of true history. For by Noah and his sons, Shem, Ham, Japheth, and Canaan, nothing else was meant nor is meant than, in the abstracted sense, the Ancient Church as to the varieties of its worship; that is to say, Shem is used to mean internal worship, Japheth to mean external worship corresponding to this, Ham to mean corrupted internal worship, and Canaan to mean external worship separated from internal. Noah and his sons never were actual persons but varieties of worship so named because all other differing forms of worship, that is, every specific difference, could be traced back to them as to the basic differences. Consequently nothing else was meant by Noah than the Ancient Church in general, as the parent incorporating all the rest. Indeed the names in this chapter, apart from Eber and his descendants, are used to mean just so many nations - just so many nations as constituted the Ancient Church, a Church that was spread abroad widely throughout areas surrounding the land of Canaan.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.