Die Bibel

 

Genesis 14

Lernen

   

1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.

2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.

3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de efaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim

6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens and;

7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.

8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp

9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.

10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.

11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;

12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.

14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;

15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.

16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.

18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin

19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,

20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!"

22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HE EN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,

23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!

24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1835

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1835. That 'Abram drove them away' means that the Lord put them to flight is clear from what has been stated. The position is the same with regard to the Church. When it starts to depart from charity, evils and derivative falsities are quite easily put to flight, for it is still in a state not far removed from charity, and so people's minds are quite pliable. In the course of time however evils and derivative falsities increase, and so are confirmed and consolidated. This matter will be dealt with later on.

[2] As far as it is possible the Lord is constantly putting evils and falsities to flight, but He does so by means of conscience. When the bonds of conscience are loosed no channel exists by which the Lord may flow in, for the Lord's influx with man is an influx by way of charity into his conscience. But when this comes about a new channel, an external one, is formed and takes the place of charity, that is to say, influx now comes through a fear of the law, fear of loss of life, honour, wealth, and consequent reputation. But these bonds are not those of conscience; they are merely external bonds which enable a person to live in society with others and to appear friendly, whatever he may be like within.

[3] This channel, or these bonds, are of no value whatever in the next life, for in that life things that are external are taken away, and such as the person is within remains. There are very many who have led good lives, private and public, have harmed no one, and have performed acts of friendship and kindness; indeed they have done good to very many. Yet they acted solely for themselves, for the sake of honour, gain, and similar considerations. In the next life these are among those in hell since they have nothing good and true within them at all, only evil and falsity. Indeed they have nothing but hatred, revenge, cruelty, and adultery within them, which do not show themselves before anyone - not showing themselves, that is, insofar as those fears which constitute external restraints prevail.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.