Die Bibel

 

Genesis 14

Lernen

   

1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.

2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.

3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de efaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim

6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens and;

7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.

8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp

9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.

10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.

11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;

12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.

14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;

15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.

16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.

18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin

19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,

20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!"

22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HE EN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,

23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!

24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1680

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1680. 'And also the Amorites inhabiting Hazezon-tamar' means kinds of evils derived from this. This is clear from what has just been stated and also from the representation and meaning of 'the Amorites', dealt with at verse 16 of the next chapter. As for the evils and falsities against which the Lord fought, it should be recognized that they were spirits from hell who were ruled by evils and falsities, that is, they were hells that were full of such things, hells which were infesting the human race constantly. Those in hell have but one desire, to destroy everyone; and they find nothing more pleasurable than inflicting torture on others.

[2] All spirits in the next life are distinguished as follows: Those who wish evil on others are hellish or devilish spirits, whereas those who will good to others are good and angelic spirits. A person may know whom he is among, whether among those from hell or those who are angelic, from this: If he intends evil to his neighbour, thinks nothing but evil regarding him, and when possible actually does it, and takes delight in this, he is among spirits from hell and also becomes one himself in the next life. The person however who intends good to his neighbour, thinks nothing but good regarding him, and when possible actually does it, is among angelic spirits, and also becomes an angel in the next life. This is how one spirit is to be distinguished from another; so let the individual examine himself in this way to discover what he himself is really like.

[3] Refraining from evil when one is unable to do it or when one dare not do it amounts in the end to nothing; and doing good for selfish reasons also amounts to nothing. These are external considerations that are taken away in the next life. There it is a person's thought and intention that determine what he is. There are many spirits who because they were accustomed to do so in the world are able to speak virtuously, but it is discerned in an instant whether their mind or intention is in agreement with what they say. If it is not, a person is cast away among spirits in hell who are of his own genus and species.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.