Die Bibel

 

Genesis 12

Lernen

   

1 HE EN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

2 så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!

3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

4 Og Abram gik,som HE EN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;

5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

6 Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.

7 Men HE EN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HE EN. som havde åbenbaret sig for ham.

8 Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HE EN et Alter der og påkaldte HE ENs Navn.

9 Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.

11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

12 når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;

13 sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"

14 Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;

15 og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.

16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.

17 Men HE EN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.

18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?

19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"

20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1561

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1561. And there Abram called on the name of Jehovah. That this signifies the internal worship in that state, is evident from the signification of “calling on the name of Jehovah” (explained above, n. 440, 1455). Here too, because of the similarity of the states, mention is made of an “altar,” and it is said that he “called on the name of Jehovah,” as was the case in the preceding chapter, verse 8; but there is this difference, that as compared with the former, the state here described is a lucid one. When knowledges are implanted in the state described above, they make it lucid; and when truth and good are conjoined with the former celestial state by means of knowledges, its activity is then described as in the words now before us; for worship itself is nothing but a certain activity coming forth from the celestial which is within. The celestial itself cannot possibly exist without activity. Worship is its first activity; for it puts itself forth in this way, because it perceives joy in it. All the good of love and of charity is essential activity itself.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.