Die Bibel

 

Genesis 11

Lernen

   

1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.

2 Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.

3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.

4 Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"

5 Men HE EN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,

6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;

7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"

8 Da spredte HE EN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.

9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HE EN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HE EN dem ud over hele Jorden.

10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;

11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.

12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;

13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;

15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;

17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.

18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han e'u;

19 og efter at Peleg havde avlet e'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.

20 Da e'u havde levet 32 År, avlede han Serug;

21 og efter at e'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.

22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;

23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.

24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;

25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.

26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.

28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.

29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.

30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.

31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.

32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1366

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1366. That 'Haran died in the presence 1 of Terah his father, in the land of his birth, in Ur of the Chaldeans' means that interior worship was erased and became wholly idolatrous is clear from the meaning of 'Haran', 'Terah', 'birth', and 'Ur of the Chaldeans', and also from the statement that 'he died in the presence' of Terah his father'. As regards interior worship being erased and made non-existent, the Church cannot arise anew with any nation until it has been so vastated that no trace of evil or falsity remains in its internal worship. As long as evil is present in internal worship, those goods and truths which constitute its internal worship are obstructed. For as long as evils and falsities are there, goods and truths cannot be received. This becomes clear from the fact that people who have been born into any heresy and who have so confirmed themselves in its falsities as to be entirely persuaded about it can be led only with difficulty, if at all, to receive the truths which are contrary to their falsities. It is different however in the case of gentiles who do not know what the truth of faith is and yet lead charitable lives. This was the reason why the Lord's Church could not be restored among the Jews but could among gentiles who possessed no cognitions of faith. By means of falsities the Jews darken the light of truth altogether, and in so doing extinguish it. This is less true of gentiles, for they do not know what the truth of faith is, and what people do not know they cannot darken and extinguish.

[2] As a new Church had now to be established, people were selected with whom the goods and truths of faith might be implanted. All knowledge of the good and truth of faith had been wiped out with them, and they had become external idolaters like the gentiles. In reference to Terah and Abram it has been shown above that they were such, that is to say, they worshipped other gods, and did not know Jehovah or consequently what the good and truth of faith were. They had thus become more fitted to receive the seed of truth than other people in Syria with whom cognitions still remained. The fact that cognitions remained with some is clear from Balaam, who came from Syria. He not only worshipped Jehovah but also offered sacrifices and at the same time was a prophet. These considerations then are what this verse contains, that is to say, that interior worship was erased and became wholly idolatrous.

Fußnoten:

1. literally, before the faces

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.