Die Bibel

 

Genesis 1

Lernen

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Coronis (An Appendix to True Christian Religion) #25

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 60  
  

25. THE FIRST STATE OF THIS MOST ANCIENT CHURCH, OR ITS RISE AND MORNING, is described in the first chapter of Genesis by these words:

God said, Let us make man in our image, after our likeness; and God created man in His own image; in the image of God created He him; male and female created He them (Gen. 1:26-27);

and also by these in the second chapter:

Jehovah God formed man dust of the earth, and breathed into his nostrils the breath of lives; and man became a living soul (Gen. 2:7).

That its rise, or morning, is described by his being made, or created, "in the image of God," is because every man, when he is first born, and while an infant, is an "image of God" interiorly; for the faculty of receiving and of applying to himself those things which proceed from God, is implanted in him; and since he is also formed "dust of the earth" exteriorly, and there is thence in him an inclination to lick that dust like the serpent (Gen. 3:14), therefore, if he remains an external or natural man, and does not become at the same time internal, or spiritual, he destroys the "image of God," and puts on the image of the serpent which seduced Adam. But, on the other hand, the man who strives and labours to become an "image of God," subdues the external man in himself, and interiorly in the natural becomes spiritual, thus spiritual-natural; and this is effected by a new creation, that is, regeneration by the Lord. Such a man is an "image of God," because he wills and believes that he lives from God and not from himself: on the contrary, man is an image of the serpent as long as he wills and believes that he lives from himself and not from God. What is man but an "image of God" when he wills and believes that he is in the Lord and the Lord in him (John 6:56; 14:20; 15:4-5, 7; 17:26), and that he can do nothing of himself (John 3:27; 15:5)? What is a man but an "image of God" when, by a new birth, he becomes a "son of God" (John 1:12-13)? Who does not know that the image of the father is in the son? The rise, or morning, of this Church is described by Jehovah God's "breathing into his nostrils the breath of lives," and by his thus "becoming a living soul," because by "lives," in the plural, are meant love and wisdom, which two are essentially God; for, in proportion as a man receives and applies to himself those two essentials of life, which proceed continually from God, and continually flow into the souls of men, in the same proportion he becomes "a living soul"; for "lives" are the same as love and wisdom. Hence it is evident, that the rise and morning of the life of the men of the Most Ancient Church, who taken collectively are represented by Adam, is described by those two shrines of life.

  
/ 60  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.