Die Bibel

 

Genesis 1

Lernen

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #10156

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

10156. Who have brought them out from the land of Egypt. That this signifies salvation from hell by the Lord, is evident from the signification of “being brought out from the land of Egypt,” as being to be liberated from hell (see n. 8866, 9197), thus to be saved. That by “the land of Egypt” is signified hell, is because by that land in the genuine sense is signified the natural and its memory-knowledge; and to be brought forth from the natural man and its memory-knowledge, and to be raised into the spiritual man and its intelligence and wisdom, is also to be brought forth from hell. For man is born natural, but becomes spiritual through regeneration; and if he does not become spiritual, he is in hell; for the memory-knowledge of the natural man, that is, of a man not regenerated, is in the light of the world; but the intelligence of the spiritual man, that is, of the regenerate man, is in the light of heaven. And so long as a man is only in the light of the world, he is in hell; but when he is at the same time in the light of heaven, he is in heaven.

[2] Moreover, those who are solely in natural memory-knowledge, and consequently in no other light than the light of the world, cannot possibly believe the things which are of heaven; and even if they wish to enter into them by means of their own light, which is called natural light, they meet as it were a thick darkness, which blinds them and makes what is heavenly appear as nothing; for that which appears in the mind like thick darkness is tantamount to nothing. Hence it is that the merely natural man, no matter how much he believes himself to surpass others in light, at heart denies Divine and heavenly things; which also is the reason why so many of the learned reduce themselves by their knowledges to such insanity; for many of them deny the things that belong to the faith of the church and of heaven more than the simple do. It is otherwise with those who suffer themselves to be raised by the Lord into the light of heaven; for these are first raised above the memory-knowledges that belong to the natural man; and then from the light of heaven they see the things which are in their natural man and are called memory-knowledges, and well discriminate among them, adopting those they comprehend and which are congruent, and rejecting or laying aside those they do not comprehend and which are incongruent. In a word, the case herein is this.

[3] So long as a man is merely natural, so long his interiors, which see from the light of heaven, are closed; and the exteriors, which see from the light of the world, are open; and then the man looks downward, that is, into the world and to himself, for all the things that belong to his will and thought converge thither; and wherever the man looks, there his heart turns, that is, his will and his love. But when a man becomes spiritual, then his interiors, which see from the light of heaven, are opened, and then the man looks upward, which is effected by means of an uplifting by the Lord; thus he looks into heaven and to the Lord. Thither also are raised all things that belong to his will and his thought; thus his heart, that is, his love.

[4] For man has been so created that in respect to his internal he is formed according to the image of heaven, and in respect to his external according to the image of the world (n. 6057, 9279), to the end that heaven and the world may be conjoined in man, and that thus through man the Lord can inflow out of heaven into the world, and can direct the world; in particular with each one, and in general with all; and thus can conjoin the two, and thereby cause that in the world also there may be an image of heaven. But when a man cares solely for the world, heaven is closed with him; whereas when he suffers himself to be raised by the Lord, then heaven is opened with him, and the world is subjected to him. And when this is the case, hell is separated and removed from him; and then for the first time the man knows what good is and what evil is; but not before. This is what is called “the image of God” with man (Genesis 1:27-28).

[5] These things have been said that it may be known what the spiritual man is, and what the natural man, and that unless the merely natural man is made spiritual by the Lord, he is hell; consequently that it may be known why by “Egypt” is signified hell, seeing that by it is also signified the natural and its memory-knowledge. (That memory-knowledge is signified by “Egypt,” see the places cited in n. 9340; and that from this it signifies the natural, n. 9391; and also hell, n. 8866, 9197)

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.