Die Bibel

 

Ezekiel 17

Lernen

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt;

3 sig: Så siger den Herre HE EN: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;

4 Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby.

5 Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...",

6 for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis anker skulde vende sig til den, og hvis ødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste.

7 Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine ødder imod den og strakte sine anker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.

8 På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.

9 Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens ødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra oden.

10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?

11 Og HE ENs Ord kom til mig således:

12 Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.

13 Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,

14 for at iget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast.

15 Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?

16 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han .

17 Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker.

18 Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!

19 Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!

20 Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i ette med ham for den Troløshed, han viste mig.

21 Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til est, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HE EN, har talet.

22 siger den Herre HE EN: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg.

23 Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.

24 Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HE EN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, HE EN, har talt og grebet ind.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Kommentar

 

Stay

  

In Genesis 8:10, this signifies the period between two states. (Arcana Coelestia 880)

'To stay with,' as in Genesis 32:4, relates to the life of truth when accompanied by good, and in this instance, it means to take something in.

(Verweise: Arcana Coelestia 4243)

Die Bibel

 

Genesis 25

Lernen

   

1 Abraham took another wife, and her name was Keturah.

2 She bore him Zimran, Jokshan, Medan, Midian, Ishbak, and Shuah.

3 Jokshan became the father of Sheba, and Dedan. The sons of Dedan were Asshurim, Letushim, and Leummim.

4 The sons of Midian: Ephah, Epher, Hanoch, Abida, and Eldaah. All these were the children of Keturah.

5 Abraham gave all that he had to Isaac,

6 but to the sons of Abraham's concubines, Abraham gave gifts. He sent them away from Isaac his son, while he yet lived, eastward, to the east country.

7 These are the days of the years of Abraham's life which he lived: one hundred seventy-five years.

8 Abraham gave up the spirit, and died in a good old age, an old man, and full of years, and was gathered to his people.

9 Isaac and Ishmael, his sons, buried him in the cave of Machpelah, in the field of Ephron, the son of Zohar the Hittite, which is before Mamre,

10 the field which Abraham purchased of the children of Heth. Abraham was buried there with Sarah, his wife.

11 It happened after the death of Abraham that God blessed Isaac, his son. Isaac lived by Beer Lahai Roi.

12 Now this is the history of the generations of Ishmael, Abraham's son, whom Hagar the Egyptian, Sarah's handmaid, bore to Abraham.

13 These are the names of the sons of Ishmael, by their names, according to the order of their birth: the firstborn of Ishmael, Nebaioth, then Kedar, Adbeel, Mibsam,

14 Mishma, Dumah, Massa,

15 Hadad, Tema, Jetur, Naphish, and Kedemah.

16 These are the sons of Ishmael, and these are their names, by their villages, and by their encampments: twelve princes, according to their nations.

17 These are the years of the life of Ishmael: one hundred thirty-seven years. He gave up the spirit and died, and was gathered to his people.

18 They lived from Havilah to Shur that is before Egypt, as you go toward Assyria. He lived opposite all his relatives.

19 This is the history of the generations of Isaac, Abraham's son. Abraham became the father of Isaac.

20 Isaac was forty years old when he took Rebekah, the daughter of Bethuel the Syrian of Paddan Aram, the sister of Laban the Syrian, to be his wife.

21 Isaac entreated Yahweh for his wife, because she was barren. Yahweh was entreated by him, and Rebekah his wife conceived.

22 The children struggled together within her. She said, "If it be so, why do I live?" She went to inquire of Yahweh.

23 Yahweh said to her, "Two nations are in your womb. Two peoples will be separated from your body. The one people will be stronger than the other people. The elder will serve the younger."

24 When her days to be delivered were fulfilled, behold, there were twins in her womb.

25 The first came out red all over, like a hairy garment. They named him Esau.

26 After that, his brother came out, and his hand had hold on Esau's heel. He was named Jacob. Isaac was sixty years old when she bore them.

27 The boys grew. Esau was a skillful hunter, a man of the field. Jacob was a quiet man, living in tents.

28 Now Isaac loved Esau, because he ate his venison. Rebekah loved Jacob.

29 Jacob boiled stew. Esau came in from the field, and he was famished.

30 Esau said to Jacob, "Please feed me with that same red stew, for I am famished." Therefore his name was called Edom.

31 Jacob said, "First, sell me your birthright."

32 Esau said, "Behold, I am about to die. What good is the birthright to me?"

33 Jacob said, "Swear to me first." He swore to him. He sold his birthright to Jacob.

34 Jacob gave Esau bread and stew of lentils. He ate and drank, rose up, and went his way. So Esau despised his birthright.