Die Bibel

 

Ezekiel 16

Lernen

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder

3 og sig: Så siger den Herre HE EN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kanaanæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.

4 Og ved din Fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.

5 Ingen så på dig med så megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes på Marken, den Dag du fødtes; således væmmedes man ved din Sjæl.

6 Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du lå der i Blodet: "Du skal leve

7 og vokse som en Urt på Marken!" Og du voksede, blev stor og trådte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Hår voksede; men du var nøgen og bar.

8 kom jeg forbi og så dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; så tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HE EN, og du blev min.

9 Så tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;

10 jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind på, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;

11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,

12 fæstede en ing i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig krone på dit Hoved;

13 du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning.

14 Dit y kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HE EN.

15 Men du stolede på din Dejlighed og bolede i Kraft af dit y; du udøste din bolerske Attrå over enhver, som kom forbi; du blev hans.

16 Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede på dem.

17 Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.

18 Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og øgelse satte du for dem.

19 Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HE EN.

20 Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,

21 siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?

22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i Blod.

23 Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den Herre HE EN -

24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj på alle Torve.

25 Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.

26 Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.

27 Men se, jeg udrakte min Hånd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.

28 Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.

29 Så udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.

30 Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HE EN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,

31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj på hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;

32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -

33 ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.

34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.

35 Derfor, du Skøge, hør HE ENs Ord!

36 siger den Herre HE EN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,

37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, så de ser den helt.

38 Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers et og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.

39 Jeg giver dig i deres Hånd, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig stå nøgen og bar.

40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;

41 de skal sætte Ild på dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Påsyn. Jeg gør Ende på din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.

42 Jeg stiller min Vrede på dig, til min Nidkærhed viger fra dig, så jeg får o og ikke mere er krænket.

43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HE EN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.

44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: "Som Moder så datter!"

45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.

46 Din store søster var samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.

47 På deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, så handlede du endnu værre end de på alle dine Veje.

48 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE E, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!

49 Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Hånd;

50 de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det.

51 Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.

52 Så bær da også du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, står de retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.

53 Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,

54 for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Trøst.

55 Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.

56 Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,

57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som hånede dig fra alle Sider!

58 Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HE EN.

59 Ja, så siger den Herre HE EN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod hånt om Eden og brød Pagten.

60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.

61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dine Søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.

62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HE EN,

63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbne din Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Kommentar

 

Stay

  

In Genesis 8:10, this signifies the period between two states. (Arcana Coelestia 880)

'To stay with,' as in Genesis 32:4, relates to the life of truth when accompanied by good, and in this instance, it means to take something in.

(Verweise: Arcana Coelestia 4243)

Die Bibel

 

Genesis 24

Lernen

   

1 Abraham was old, and well stricken in age. Yahweh had blessed Abraham in all things.

2 Abraham said to his servant, the elder of his house, who ruled over all that he had, "Please put your hand under my thigh.

3 I will make you swear by Yahweh, the God of heaven and the God of the earth, that you shall not take a wife for my son of the daughters of the Canaanites, among whom I live.

4 But you shall go to my country, and to my relatives, and take a wife for my son Isaac."

5 The servant said to him, "What if the woman isn't willing to follow me to this land? Must I bring your son again to the land you came from?"

6 Abraham said to him, "Beware that you don't bring my son there again.

7 Yahweh, the God of heaven, who took me from my father's house, and from the land of my birth, who spoke to me, and who swore to me, saying, 'I will give this land to your seed.' He will send his angel before you, and you shall take a wife for my son from there.

8 If the woman isn't willing to follow you, then you shall be clear from this my oath. Only you shall not bring my son there again."

9 The servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and swore to him concerning this matter.

10 The servant took ten camels, of his master's camels, and departed, having a variety of good things of his master's with him. He arose, and went to Mesopotamia, to the city of Nahor.

11 He made the camels kneel down outside the city by the well of water at the time of evening, the time that women go out to draw water.

12 He said, "Yahweh, the God of my master Abraham, please give me success this day, and show kindness to my master Abraham.

13 Behold, I am standing by the spring of water. The daughters of the men of the city are coming out to draw water.

14 Let it happen, that the young lady to whom I will say, 'Please let down your pitcher, that I may drink,' and she will say, 'drink, and I will also give your camels a drink,'--let her be the one you have appointed for your servant Isaac. By this I will know that you have shown kindness to my master."

15 It happened, before he had finished speaking, that behold, Rebekah came out, who was born to Bethuel the son of Milcah, the wife of Nahor, Abraham's brother, with her pitcher on her shoulder.

16 The young lady was very beautiful to look at, a virgin, neither had any man known her. She went down to the spring, filled her pitcher, and came up.

17 The servant ran to meet her, and said, "Please give me a drink, a little water from your pitcher."

18 She said, "Drink, my lord." She hurried, and let down her pitcher on her hand, and gave him Drink.

19 When she had done giving him drink, she said, "I will also draw for your camels, until they have done drinking."

20 She hurried, and emptied her pitcher into the trough, and ran again to the well to draw, and drew for all his camels.

21 The man looked steadfastly at her, remaining silent, to know whether Yahweh had made his journey prosperous or not.

22 It happened, as the camels had done drinking, that the man took a golden ring of half a shekel weight, and two bracelets for her hands of ten shekels weight of gold,

23 and said, "Whose daughter are you? Please tell me. Is there room in your father's house for us to lodge in?"

24 She said to him, "I am the daughter of Bethuel the son of Milcah, whom she bore to Nahor."

25 She said moreover to him, "We have both straw and provender enough, and room to lodge in."

26 The man bowed his head, and worshiped Yahweh.

27 He said, "Blessed be Yahweh, the God of my master Abraham, who has not forsaken his loving kindness and his truth toward my master. As for me, Yahweh has led me in the way to the house of my master's relatives."

28 The young lady ran, and told her mother's house about these words.

29 Rebekah had a brother, and his name was Laban. Laban ran out to the man, to the spring.

30 It happened, when he saw the ring, and the bracelets on his sister's hands, and when he heard the words of Rebekah his sister, saying, "This is what the man said to me," that he came to the man. Behold, he was standing by the camels at the spring.

31 He said, "Come in, you blessed of Yahweh. Why do you stand outside? For I have prepared the house, and room for the camels."

32 The man came into the house, and he unloaded the camels. He gave straw and provender for the camels, and water to wash his feet and the feet of the men who were with him.

33 Food was set before him to eat, but he said, "I will not eat until I have told my message." He said, "Speak on."

34 He said, "I am Abraham's servant.

35 Yahweh has blessed my master greatly. He has become great. He has given him flocks and herds, silver and gold, male servants and female servants, and camels and donkeys.

36 Sarah, my master's wife, bore a son to my master when she was old. He has given all that he has to him.

37 My master made me swear, saying, 'You shall not take a wife for my son of the daughters of the Canaanites, in whose land I live,

38 but you shall go to my father's house, and to my relatives, and take a wife for my son.'

39 I asked my master, 'What if the woman will not follow me?'

40 He said to me, 'Yahweh, before whom I walk, will send his angel with you, and prosper your way. You shall take a wife for my son of my relatives, and of my father's house.

41 Then will you be clear from my oath, when you come to my relatives. If they don't give her to you, you shall be clear from my oath.'

42 I came this day to the spring, and said, 'Yahweh, the God of my master Abraham, if now you do prosper my way which I go--

43 behold, I am standing by this spring of water. Let it happen, that the maiden who comes forth to draw, to whom I will say, "Please give me a little water from your pitcher to drink,"

44 and she will tell me, "Drink, and I will also draw for your camels,"--let her be the woman whom Yahweh has appointed for my master's son.'

45 Before I had finished speaking in my heart, behold, Rebekah came forth with her pitcher on her shoulder. She went down to the spring, and drew. I said to her, 'Please let me drink.'

46 She hurried and let down her pitcher from her shoulder, and said, 'Drink, and I will also give your camels a Drink.' So I drank, and she also gave the camels a Drink.

47 I asked her, and said, 'Whose daughter are you?' She said, 'The daughter of Bethuel, Nahor's son, whom Milcah bore to him.' I put the ring on her nose, and the bracelets on her hands.

48 I bowed my head, and worshiped Yahweh, and blessed Yahweh, the God of my master Abraham, who had led me in the right way to take my master's brother's daughter for his son.

49 Now if you will deal kindly and truly with my master, tell me. If not, tell me, that I may turn to the right hand, or to the left."

50 Then Laban and Bethuel answered, "The thing proceeds from Yahweh. We can't speak to you bad or good.

51 Behold, Rebekah is before you. Take her, and go, and let her be your master's son's wife, as Yahweh has spoken."

52 It happened that when Abraham's servant heard their words, he bowed himself down to the earth to Yahweh.

53 The servant brought forth jewels of silver, and jewels of gold, and clothing, and gave them to Rebekah. He also gave precious things to her brother and her mother.

54 They ate and drank, he and the men who were with him, and stayed all night. They rose up in the morning, and he said, "Send me away to my master."

55 Her brother and her mother said, "Let the young lady stay with us a few days, at least ten. After that she will go."

56 He said to them, "Don't hinder me, since Yahweh has prospered my way. Send me away that I may go to my master."

57 They said, "We will call the young lady, and ask her."

58 They called Rebekah, and said to her, "Will you go with this man?" She said, "I will go."

59 They sent away Rebekah, their sister, with her nurse, Abraham's servant, and his men.

60 They blessed Rebekah, and said to her, "Our sister, may you be the mother of thousands of ten thousands, and let your seed possess the gate of those who hate them."

61 Rebekah arose with her ladies. They rode on the camels, and followed the man. The servant took Rebekah, and went his way.

62 Isaac came from the way of Beer Lahai Roi, for he lived in the land of the South.

63 Isaac went out to meditate in the field at the evening. He lifted up his eyes, and saw, and, behold, there were camels coming.

64 Rebekah lifted up her eyes, and when she saw Isaac, she dismounted from the camel.

65 She said to the servant, "Who is the man who is walking in the field to meet us?" The servant said, "It is my master." She took her veil, and covered herself.

66 The servant told Isaac all the things that he had done.

67 Isaac brought her into his mother Sarah's tent, and took Rebekah, and she became his wife. He loved her. Isaac was comforted after his mother's death.