¹⁸ Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms est, ej evigt gemmer på Vrede, men gerne er nådig?

¹ (Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

² Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

³ Stol på HE EN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

⁴ da skal du have din Fryd i HE EN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

⁵ Vælt din Vej på HE EN, stol på ham, så griber han ind

⁶ og fører din etfærdighed frem som Lyset, din et som den klare Dag.

⁷ Vær stille for HE EN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med ænker.

⁸ Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

⁹ Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HE EN, skal arve Landet.

¹⁰ En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

¹¹ Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

¹² Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

¹³ men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

¹⁴ De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

¹⁵ men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

¹⁶ Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses igdom;

¹⁷ thi de gudløses Arme skal brydes, men HE EN støtter de retfærdige;

¹⁸ HE EN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

¹⁹ de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

²⁰ Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HE ENs Fjender, de svinder, de svinder som øg.

²¹ Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

²² de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

²³ Af HE EN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

²⁴ om end han snubler, falder han ikke, thi HE EN støtter hans Hånd.

²⁵ Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

²⁶ han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

²⁷ Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

²⁸ thi HE EN elsker et og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

²⁹ de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

³⁰ Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

³¹ sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

³² Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

³³ men, HE EN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for etten.

³⁴ Bi på HE EN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

³⁵ Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

³⁶ men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

³⁷ Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

³⁸ men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

³⁹ De retfærdiges Frelse kommer fra HE EN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

⁴⁰ HE EN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.