1
Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
2
og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3
"Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges
ige er deres.
4
Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
5
Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6
Salige ere de, som hungre og tørste efter
etfærdigheden, thi de skulle mættes.
7
Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
8
Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
9
Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
10
Salige ere de, som ere forfulgte for
etfærdigheds Skyld, thi Himmeriges
ige er deres.
11
Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.
12
Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
13
I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
14
I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.
15
Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16
Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
17
Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
18
Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.
19
Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges
ige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges
ige.
20
Thi jeg siger eder: Uden eders
etfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges
ige.
21
I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.
22
Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder:
aka! skal være skyldig for
ådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
23
Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
24
så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
25
Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
26
Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.
27
I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.
28
Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
29
Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.
30
Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.
31
Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
32
Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
33
I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34
Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
35
ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
36
Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.
37
Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
38
I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
39
Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!
40
Og dersom nogen vil gå i
ette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!
41
Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil,da gå to med ham!
42
Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.
43
I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
44
Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
45
for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
46
Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?
47
Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?
48
Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
