Bible

 

Ezekiel 36

Studie

   

1 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord.

2 siger den Herre HE EN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"

3 derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HE EN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde esten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,

4 derfor, Israels Bjerge, hør HE ENs Ord: Så siger den Herre HE EN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til ov og til Spot for esten af Folkene rundt om,

5 derfor, så siger den Herre HE EN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod esten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens ingeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til ov.

6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.

7 Derfor, så siger den Herre HE EN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån.

8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.

9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås;

10 jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og uinerne genopbygges;

11 jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HE EN.

12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse.

13 siger den Herre HE EN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"

14 derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

15 Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

16 HE ENs Ord kom til mig således:

17 Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn.

18 Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.

19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.

20 Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HE ENs Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"

21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til.

22 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HE EN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til.

23 Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, lyder det fra den Herre HE EN, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne.

24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.

25 Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.

26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.

27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,

28 I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.

29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.

30 Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.

31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.

32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HE EN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!

33 siger den Herre HE EN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og uinerne skal genopbygges;

34 det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi.

35 Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet."

36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HE EN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, HE EN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

37 siger den Herre HE EN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;

38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Bible

 

Åbenbaring 11:11

Studie

       

11 Og efter de tre og en halv Dags Førløb kom der Livs Ånde fra Gud i dem; og de støde deres Fødder, og stor Frygt faldt dem, som så dem.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7193

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7193. 'And I appeared to Abraham, to Isaac, and to Jacob, as God Shaddai' means the temptations which the Lord underwent in His Human and the temptations that faithful believers undergo, and the subsequent periods of consolation. This is clear from the meaning of 'appearing' or 'being seen', when used in reference to Jehovah, as perception from the Divine, dealt with in 2150, 3764, 4567, 5400; and from the representation of 'Abraham, Isaac, and Jacob' as the Lord in respect of the Divine itself and the Divine Human, dealt with in 6804, 6847. But here, since Jehovah is the speaker and says that He had appeared to them, the Lord in respect of the Human, that is, the Human before it had been made Divine, is meant, 'Abraham' meaning the celestial degree within that Human, 'Isaac' the spiritual degree, and 'Jacob' the natural degree.

[2] The reason why the Lord in respect of the Human, not the Divine itself and the Divine Human, is meant here by these three is that temptations are being referred to, and the Lord's Human before it was made Divine was able to be tempted, but not the Divine Human, still less the Divine itself; for the Divine is beyond any kind of temptation. Those in hell who are tempters cannot approach even celestial angels, for when they do approach them they are seized by a feeling of dread and anguish, and feel as if they were being deprived of air. Since they cannot approach celestial angels, because of the Divine presence among those angels, far less can they approach the Divine who is infinitely higher than the angelic level. From all this it may be recognized that the Lord took infirm humanity from His mother in order that He might undergo temptation, and by means of temptations might restore to order everything in heaven and in hell, and at the same time glorify His human, that is, make it Divine.

[3] For the meaning of 'God Shaddai' as temptations and subsequent periods of consolation, see 1992, 3667, 4572, 5628. The expression 'subsequent periods of consolation' is used because it is in keeping with Divine order that feelings of grief which temptations bring should be followed by those of comfort, just as evening and night are followed by morning and the dawn. These are also corresponding conditions, for there are alternations of states in the next life, just as there are alternations of times of day in the world. States involving temptations and molestations, and also states involving desolations, constitute evening and night in that life, while states which are periods of consolation and festivity constitute morning and dawn there. The reason why the same words, the words 'I appeared to Abraham, to Isaac, and to Jacob', also mean the temptations that faithful believers undergo, and subsequent periods of consolation, is that a person's regeneration, which is effected by means of temptations, is an image of the Lord's glorification, 3138, 3212, 3296, 3490, 4402, 5688, and therefore the things in the Word which relate in the highest sense to the Lord relate in the comparable internal sense to faithful believers.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.