Bible

 

Ezekiel 37

Studie

   

1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;

2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.

3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HE E, du ved det!"

4 sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HE ENs Ord!

5 siger den Herre HE EN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.

6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HE EN.

7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes aslen, og Benene nærmede sig hverandre.

8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.

9 sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!

10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"

12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

13 og I skal kende, at jeg er HE EN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HE EN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HE EN.

15 HE ENs Ord kom til mig således:

16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!

17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.

18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"

19 sig så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.

21 Tal så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.

22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to iger.

23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.

26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;

27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

28 Og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Bible

 

Åbenbaring 11:11

Studie

       

11 Og efter de tre og en halv Dags Førløb kom der Livs Ånde fra Gud i dem; og de støde deres Fødder, og stor Frygt faldt dem, som så dem.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7193

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7193. 'And I appeared to Abraham, to Isaac, and to Jacob, as God Shaddai' means the temptations which the Lord underwent in His Human and the temptations that faithful believers undergo, and the subsequent periods of consolation. This is clear from the meaning of 'appearing' or 'being seen', when used in reference to Jehovah, as perception from the Divine, dealt with in 2150, 3764, 4567, 5400; and from the representation of 'Abraham, Isaac, and Jacob' as the Lord in respect of the Divine itself and the Divine Human, dealt with in 6804, 6847. But here, since Jehovah is the speaker and says that He had appeared to them, the Lord in respect of the Human, that is, the Human before it had been made Divine, is meant, 'Abraham' meaning the celestial degree within that Human, 'Isaac' the spiritual degree, and 'Jacob' the natural degree.

[2] The reason why the Lord in respect of the Human, not the Divine itself and the Divine Human, is meant here by these three is that temptations are being referred to, and the Lord's Human before it was made Divine was able to be tempted, but not the Divine Human, still less the Divine itself; for the Divine is beyond any kind of temptation. Those in hell who are tempters cannot approach even celestial angels, for when they do approach them they are seized by a feeling of dread and anguish, and feel as if they were being deprived of air. Since they cannot approach celestial angels, because of the Divine presence among those angels, far less can they approach the Divine who is infinitely higher than the angelic level. From all this it may be recognized that the Lord took infirm humanity from His mother in order that He might undergo temptation, and by means of temptations might restore to order everything in heaven and in hell, and at the same time glorify His human, that is, make it Divine.

[3] For the meaning of 'God Shaddai' as temptations and subsequent periods of consolation, see 1992, 3667, 4572, 5628. The expression 'subsequent periods of consolation' is used because it is in keeping with Divine order that feelings of grief which temptations bring should be followed by those of comfort, just as evening and night are followed by morning and the dawn. These are also corresponding conditions, for there are alternations of states in the next life, just as there are alternations of times of day in the world. States involving temptations and molestations, and also states involving desolations, constitute evening and night in that life, while states which are periods of consolation and festivity constitute morning and dawn there. The reason why the same words, the words 'I appeared to Abraham, to Isaac, and to Jacob', also mean the temptations that faithful believers undergo, and subsequent periods of consolation, is that a person's regeneration, which is effected by means of temptations, is an image of the Lord's glorification, 3138, 3212, 3296, 3490, 4402, 5688, and therefore the things in the Word which relate in the highest sense to the Lord relate in the comparable internal sense to faithful believers.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.