IBhayibheli

 

Tredje Mosebog 23

Funda

   

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår HE ENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende:

3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for HE EN, overalt hvor I bor.

4 Følgende er HE ENs Festtider med Højtidsstævner, som I skal udråbe, hver til sin Tid:

5 På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for HE EN.

6 På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for HE EN; i syv Dage skal I spise usyret Brød.

7 På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

8 I skal bringe HE EN Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

9 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

10 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst.

11 Han skal udføre Svingningen med Neget for HE ENs Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten udføre Svingningen dermed.

12 Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til HE EN,

13 og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie, dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for HE EN til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.

14 Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

15 Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger -

16 til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsinds tyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for HE EN.

17 Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Førstegrødegave til HE EN.

18 Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for HE en med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HE en til en liflig Duft.

19 Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer.

20 Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for HE ENs Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være HE EN helligede og tilfalde Præsten.

21 På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt.

22 Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HE EN eders Gud!

23 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

24 Tal til Israeliterne og sig: Den første dag i den syvende Måned skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med Højtidsstævne;

25 I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe HE EN Ildofre.

26 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

27 På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen; da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe HE EN Ildofre;

28 I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HE EN eders Guds Åsyn.

29 Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin Slægt;

30 og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk.

31 I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

32 Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; på den niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næste Aften skal I holde eders Hviledag.

33 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

34 Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for HE EN.

35 På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

36 Syv dage skal I bringe HE EN Ildofre; og på den ottende Dag skal I holde Højtidsstævne og bringe HE EN Ildofre; det er festlig Samling, I må intet Arbejde gøre.

37 Det er HE ENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids stævner, ved hvilke der skal bringes HE EN Ildofre, Brændofre og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre,

38 foruden HE ENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HE EN.

39 Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre HE ENs Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende Dag skal der holdes Hviledag.

40 Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for HE EN eders Guds Åsyn.

41 I skal fejre den som en Højtid for HE EN syv Dage om Året; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i den syvende Måned skal I fejre den.

42 I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal bo i Løvhytter,

43 for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HE EN eders Gud!

44 Og Moses kundgjorde Israeliterne HE ENs Festtider.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Okususelwe Emisebenzini kaSwedenborg

 

Arcana Coelestia #2187

Funda lesi Sigaba

  
Yiya esigabeni / 10837  
  

2187. 'And they ate' means communication in this manner. This becomes clear from the meaning of 'eating' as being communicated, and also being joined together, as is also evident from the Word. The injunction that Aaron, and his sons the Levites, and also the people were to eat the consecrated elements of the sacrifices in a holy place meant nothing other than the communication, conjunction, and making one's own, as stated above in 2177, at the point where Leviticus 6:16-17, is referred to. For it was celestial and spiritual food that was meant by the consecrated elements, and thus making that food their own by eating those elements. These consecrated elements were those parts of the sacrifices which were not burned on the altar but were eaten either by the priests or by the people who brought the offering, as becomes clear from very many places where the sacrifices are the subject. The consecrated elements that were to be eaten by the priests are referred to in Exodus 29:32-33; Leviticus 6:16, 26; 7:6, 15-16, 18; 8:31; 10:12-13; Numbers 18:9-11; and those to be eaten by the people, in Leviticus 19:5-6; Deuteronomy 12:27; 27:7; and elsewhere. And that those who were unclean were not to eat of them is referred to in Leviticus 7:19-21; 22:4-7. These ritual feasts took place in a holy place near the altar, either at the gate or in the court outside the tent. And they meant nothing else than the communication, conjunction, and making of celestial goods one's own, for those feasts represented celestial food. For what celestial food is, see 56-58, 680, 681, 1480, 1695. And all those consecrated elements were called 'bread', for the meaning of which see above in 2165. Something similar was represented by Aaron and his sons eating the loaves of the presence, or the shewbread, in a holy place, Leviticus 24:9.

[2] The reason for the law given to the Nazirite that during the days of his Naziriteship he was forbidden to eat anything that is produced from the grape - from which wine is made - from pips even to skin, Numbers 6:4, is that the Nazirite represented the celestial man, and the celestial man is such as is not willing even to mention spiritual things, see Volume One, in 202, 337, 880 (end), 1647. And because 'wine' and 'the grape', and also whatever came from the grape, meant that which is spiritual, the Nazirite was therefore forbidden to eat of them, that is, to have any communication with spiritual things, to join himself to them, or to make them his own.

[3] Something similar is meant by 'eating' in Isaiah,

Everyone who thirsts, come to the waters, and he who has no money, come, buy, and eat! Come, buy wine and milk without money and without price. Why do you spend money on that which is not bread, and your labour on that which does not satisfy? Hearken diligently to Me and eat what is good, and your soul will delight itself in fatness. Isaiah 55:1-2.

And also what is said in John,

To him who conquers I will grant to eat from the tree of life which is in the middle of the Paradise of God. Revelation 2:7.

'The tree of life' is the celestial itself, and in the highest sense it is the Lord Himself since He is the source of everything celestial, that is, of all love and charity. Thus 'eating from the tree of life' is the same as feeding on the Lord; and 'feeding on the Lord' is being endowed with love and charity, thus with those things that belong to heavenly life, as the Lord Himself declares in John,

I am the living bread which came down from heaven; if anyone eats of this bread he will live for ever. He who feeds on Me will live through Me. John 6:51, 57. But they said, This is a hard saying. Jesus said however, The words that I speak to you, they are spirit and they are life. John 6:60, 63.

From this it is evident what is meant by 'eating' in the Holy Supper, Matthew 26:26-28; Mark 14:22-23; Luke 22:19-20 - having communication, being joined together, and making one's own.

[4] From this it is also plain what is meant by the Lord's statement that

Many will come from the east and from the west and will recline with Abraham, Isaac, and Jacob. Matthew 8:11.

The Lord did not mean that they were going to feast with these three in the kingdom of God but that they were to enjoy the celestial goods meant by Abraham, Isaac, and Jacob. That is to say, they were to enjoy the inmost celestial goods of love, meant by -Abraham'; also a lower type of goods, which are intermediate, as those are which belong to the rational, meant by 'Isaac'; and a still lower type of goods which are celestial-natural, such as occur in the first heaven, meant by 'Jacob'. These are the things which constitute the internal sense of these words. That such things are meant by Abraham, Isaac, and Jacob, see 1893, and wherever else they are the subject. For whether one speaks of enjoying those celestial things, or whether one speaks of enjoying the Lord, whom they represent, it amounts to the same since the Lord is the source of all those things, and the Lord is their All in all.

  
Yiya esigabeni / 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

IBhayibheli

 

Leviticus 6:16

Funda

       

16 That which is left of it Aaron and his sons shall eat. It shall be eaten without yeast in a holy place. They shall eat it in the court of the Tent of Meeting