IBhayibheli

 

Joshua 1

Funda

1 Efter at HE ENs Tjener Moses var død, sagde HE EN til Moses's Medhjælper Josua, Nuns Søn:

2 "Min Tjener Moses er død; bryd nu op tillige med hele dette Folk og gå over Jordan derhenne til det Land, jeg vil give dem, Israeliterne.

3 Ethvert Sted, eders Fod betræder, giver jeg eder, som jeg lovede Moses.

4 Fra Ørkenen og Libanon til den store Flod, Eufratfloden, hele Hetiternes Land, og til det store Hav i Vest skal eders Landemærker nå.

5 Så længe du lever, skal det ikke være muligt for nogen at holde Stand imod dig; som jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.

6 Vær frimodig og stærk, thi du skal skaffe dette Folk det Land i Eje, som jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.

7 Vær kun helt frimodig og stærk. så du omhyggeligt handler efter hele den Lov, min Tjener Moses pålagde dig, vig ikke derfra til højre eller venstre, for at du må have Lykken med dig i alt, hvad du tager dig for.

8 Denne Lovbog skal ikke vige fra din Mund, og du skal grunde over den Dag og Nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din Færd, og Lykken vil følge dig.

9 Har jeg ikke budt dig: Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, thi HE EN din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!"

10 Josua bød derpå Folkets Tilsynsmænd:

11 "Gå omkring i Lejren og byd Folket: Sørg for ejsetæring, thi om tre Dage skal I gå over Jordan derhenne for at drage ind og tage det Land i Besiddelse, som HE EN eders Gud vil give eder i Eje!"

12 Men til ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme sagde Josua:

13 "Husk på, hvad HE ENs Tjener Moses bød eder, da han sagde: HE EN eders Gud bringer eder nu til Hvile og giver eder Landet her!

14 Eders Kvinder og Børn og Kvæg skal blive i det Land, Moses gav eder hinsides Jordan; men I selv, alle våbenføre, skal væbnet drage over i Spidsen for eders Brødre og hjælpe dem,

15 indtil HE EN har bragt eders Brødre til Hvile ligesom eder, når også de har taget det Land i Besiddelse, som HE EN eders Gud vil give dem. Så kan I vende tilbage til eders eget Land og tage det i Besiddelse, det, som HE ENs Tjener Moses gav eder østpå hinsides Jordan!"

16 Da svarede de Josua: "Alt, hvad du har pålagt os, vil vi gøre, og vi vil gå overalt, hvor du sender os;

17 som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig. Måtte kun HE EN din Gud være med dig, som han var med Moses!

18 Enhver, som sætter sig op imod dine Befalinger og ikke adlyder dine Ord i alt, hvad du pålægger ham, skal . Vær kun modig og uforsagt!"


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Amazwana

 

Manasseh

  

'Manasseh' signifies the will of the spiritual church.

(Izinkomba: Arcana Coelestia 3909)

Okususelwe Emisebenzini kaSwedenborg

 

Arcana Coelestia #3909

Funda lesi Sigaba

  
Yiya esigabeni / 10837  
  

3909. 'And Jacob flared up in anger against Rachel' means indignation on the part of natural good. This is clear from the meaning of 'flaring up in anger' as being indignant, dealt with below, and from the representation of 'Jacob' as the good of the natural, dealt with above. The phrase 'against Rachel' is used because interior truth represented by 'Rachel' was not yet able to be acknowledged in faith and action by the good of the natural, represented by 'Jacob'. The reason why in the internal sense 'flaring up in anger' means being indignant is that when any natural affection rises up towards interior things, that is, towards heaven, it mellows and is at length changed into a heavenly affection. Indeed the ideas that present themselves in the sense of the letter, such as 'flaring up in anger' here, are rather crude, being natural and bodily; but they mellow and soften as they are raised up from the bodily and natural man to the internal or spiritual man.

[2] This also explains why the literal sense is such, but not the internal sense, in that the literal is accommodated to the mental grasp of the natural man, the internal to the mental grasp of the spiritual man. This shows that 'flaring up in anger' means being indignant. Truly spiritual indignation does not originate at all, and celestial still less so, in the anger of the natural man but in the inner heart of zeal. To outward appearance such zeal looks like anger, but inwardly it is neither anger nor even indignation expressing anger, but a kind of sorrow coupled with a wish that something should not be, and more inwardly still a kind of vague displeasure that interrupts heavenly delight because what is good and true does not exist in another.

  
Yiya esigabeni / 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.