IBhayibheli

 

Exodus 1

Funda

1 Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:

2 uben, Simeon, Levi og Juda,

3 Issakar, Zebulon og Benjamin,

4 Dan og Naftali, Gad og Aser.

5 Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.

6 Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.

7 Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.

8 Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;

9 og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.

10 Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"

11 Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og a'amses.

12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik ædsel for Israeliterne.

13 Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde

14 og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.

15 Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:

16 "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"

17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.

18 Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"

19 Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"

20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;

21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.

22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Amazwana

 

Pharaoh

  

'Pharaoh,' in Genesis 40, represents the new natural self. 'Pharaoh' and 'the Egyptians' in the Word, signify the sensory and scientific principles. 'Let Pharaoh live,' as in Genesis 42:16, is a phrase that is employed to say something emphatically, thus to state a certainty. 'Pharaoh and his army' signify people who are in falsities from evil. 'Pharaoh' signifies false ideas infesting the truth of the church. It also signifies scientific ideas, or the natural principle in general.

(Izinkomba: Arcana Coelestia 1487, Arcana Coelestia 5192; Exodus 16)


Okususelwe Emisebenzini kaSwedenborg

 

Arcana Coelestia #1487

Funda lesi Sigaba

  
Yiya esigabeni / 10837  
  

1487. That 'Jehovah struck Pharaoh with great plagues' means that facts were destroyed is clear from the meaning of 'Pharaoh' as knowledge in general, and therefore as the facts that constitute that knowledge, and from the meaning of 'being struck by plagues' as being destroyed. With regard to facts, these are acquired in childhood with no other end in view than that of knowing. In the Lord's case they were acquired out of delights in and affection for truth. The facts that are acquired in childhood are very many indeed, but the Lord arranges them into order, so that they may serve a use - first to enable the person to think; then so that through his thinking those facts may be of use; and at length so that the following may be accomplished, namely, that his very life may consist in use and be a life of uses. These are the things effected by the facts which he absorbs in childhood. Without them his external man could not possibly be joined to the internal and at the same time become use incarnate. When a person becomes such, that is, when all that he thinks stems from use as an end and all that he does is for the sake of use - if not by reflecting openly yet by doing so silently from a disposition acquired from reflecting openly - the facts which have served the first use, that a person may become rational, are now destroyed since they serve no further use; and so on with other facts and the uses they serve. These are the things meant here by the statement 'Jehovah struck Pharaoh with great plagues'.

  
Yiya esigabeni / 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.