Bibeln

 

Esekiel 43

Studie

   

1 Så førte han mig til porten, den port som vendte mot øst.

2 Og se, Israels Guds herlighet kom fra øst, og lyden av den var som lyden av store vann, og jorden lyste av hans herlighet.

3 Og det var å se til som det syn jeg før hadde sett, som det syn jeg så da jeg kom for å ødelegge staden*, og synene var som det syn jeg hadde sett ved elven Kebar, og jeg falt ned på mitt ansikt. / {* d.e. forkynne staden at den skulde ødelegges; ESK 9, 1 fg. 1, 1. 28.}

4 Og Herrens herlighet drog inn i huset gjennem den port som vendte mot øst.

5 Og Ånden løftet mig op og førte mig inn i den indre forgård, og se, Herrens herlighet fylte huset.

6 Og jeg hørte en som talte til mig ut fra huset, mens en mann stod ved siden av mig.

7 Og han sa til mig: Menneskesønn! Dette er stedet for min trone, det sted hvor mine føtter skal stå, og der vil jeg bo blandt Israels barn til evig tid, og Israels hus skal ikke mere gjøre mitt hellige navn urent, hverken de eller deres konger, med sitt horelevnet og med sine kongers* døde kropper og med sine offerhauger, / {* d.e. sine avguders.}

8 således som de gjorde da de satte deres treskel ved min treskel og deres dørstolpe ved siden av min dørstolpe, så bare veggen var imellem mig og dem, og de gjorde mitt hellige navn urent med de vederstyggelige ting som de fór med, så jeg måtte gjøre ende på dem i min vrede.

9 Nu skal de ha sitt horelevnet og sine kongers døde kropper langt bort fra mig, og da vil jeg bo iblandt dem til evig tid.

10 Du menneskesønn! Tal til Israels hus om dette hus, så de må skamme sig over sine misgjerninger og måle den velordnede bygning.

11 Og når de skammer sig over alt det de har gjort, da skal du kunngjøre dem husets skikkelse og dets innredning, dets utganger og innganger, hele dets skikkelse og alle forskriftene om det - hele dets skikkelse og alle lovene om det, og skriv det op for deres øine, sa de må akte på hele dets skikkelse og alle forskriftene om det og gjøre efter dem.

12 Dette er loven om huset: På toppen av fjellet skal hele dets område rundt omkring være høihellig. Se, dette er loven om huset.

13 Og dette er alterets mål i alen - hver alen regnet til en almindelig alen og en håndsbredd: Der skal være et fotstykke, én alen høit og én alen bredt, og kantlisten på randen av det skal være et spann rundt omkring; dette er alterets underlag.

14 Og fra fotstykket på jorden til den nedre avsats skal det være to alen, og bredden skal være én alen, og fra den lille avsats til den store avsats skal det være fire alen, og bredden skal være én alen.

15 Og Har'el* skal være fire alen, og fra Ariel* og opefter skal det være fire horn**. / {* Har'el (Guds berg) er hele alterets øverste del, og Ariel (Guds arne) dets ildsted.} / {** 2MO 27, 2.}

16 Og Ariel skal være tolv alen lang og tolv alen bred, firkantet med fire like lange sider.

17 Og avsatsen skal være fjorten alen lang og fjorten alen bred, med fire like lange sider, og kantlisten omkring den skal være en halv alen, og fotstykket dertil en alen rundt omkring, og dets trapper skal vende mot øst.

18 Og han sa til mig: Menneskesønn! Så sier Herren, Israels Gud: Dette er forskriftene om alteret på den dag det blir gjort, så en kan ofre brennoffer og sprenge blod på det.

19 Du skal gi de levittiske prester, de som er av Sadoks ætt, som står mig nær og tjener mig, en ung okse til syndoffer, sier Herren, Israels Gud.

20 Og du skal ta noget av dens blod og stryke på dets fire horn og på avsatsens fire hjørner og på kantlisten rundt omkring, og du skal rense det fra synd og gjøre soning for det.

21 Så skal du ta syndofferoksen, og den skal brennes på det foreskrevne sted i huset, utenfor helligdommen.

22 Og den annen dag skal du ofre en gjetebukk uten lyte til syndoffer, og de skal rense alteret fra synd, likesom de renset det med oksen.

23 Når du er ferdig med å rense det, skal du ofre en ung okse uten lyte og en vær uten lyte av småfeet.

24 Og du skal føre dem frem for Herrens åsyn, og prestene skal strø salt på dem og ofre dem til brennoffer for Herren.

25 I syv dager skal du ofre en bukk til syndoffer hver dag, og en ung okse og en vær av småfeet, begge uten lyte, skal ofres.

26 I syv dager skal de gjøre soning for alteret og rense det og innvie det.

27 Og når disse dager er til ende, da skal prestene på den åttende dag og alltid senere ofre eders brennoffer og takkoffer på alteret, og jeg vil ha behag i eder, sier Herren, Israels Gud.

   

Från Swedenborgs verk

 

Arcana Coelestia #10262

Studera detta avsnitt

  
/ 10837  
  

10262. 'A hin' means how far things are joined together. This is clear from the meaning of 'a hin' - which was a liquid measure, at this point a measure of oil - as the extent to which things are joined together. 'Oil' means the Lord's celestial Divine Good, which is the essential power that binds all things together in heaven; consequently the measure of the oil means how far things are joined together, and the fullness of their being joined together. The reason why the Lord's celestial Divine Good is the essential power that binds all things together is that it is the essential being (ipsum esse) of the life that all things have. For that Divine Good imparts life to all things through the Divine Truth emanating from itself; and it imparts life in accordance with the specific character of whatever receives it. Angels are recipients; so too are people in the world. The truths and forms of good they have form their specific character, and this conditions the reception that takes place within them, and so conditions any joining together.

[2] Two measures which were used for sacred purposes are mentioned in the Word; one was for liquids, which was called the hin, the other was for dry substances, which was called the ephah. The hin served to measure oil and wine, and the ephah to measure flour and fine flour. The hin, used for oil and wine, was divided into four, whereas the ephah was divided into ten. The reason why the hin was divided into four was in order that it might mean that which binds things together; for 'four' means a joining together. But the reason why the ephah was divided into ten was in order that it might mean reception, the nature of which was indicated by the numbers; for 'ten' means much, all, and what is complete.

'Four' means a joining together, see 8877, 9601, 9674, 10136, 10137.

'Ten' means much, all, and what is complete, as 'a hundred' does, 1988, 3107, 4400, 4638, 8468, 8540, 9745, 10253.

[3] The fact that the hin was used for the oil and wine in the sacrifices, and was divided into four, whereas the ephah was used for the flour and fine flour, which were for the minchah in the sacrifices, and that it was divided into ten, becomes clear in Exodus 29:40; Leviticus 5:11; 23:13; Numbers 15:3-10; 28:5, 7, 14. From these verses it is evident that 'a hin' means the extent to which things are joined together, and 'an ephah' the amount of reception. Furthermore the oil served to bind the fine flour together, and the fine flour to receive the oil; for a minchah consisted of oil and fine flour.

[4] In addition there were other measures that were used for ordinary purposes, both for dry substances and for liquids. The measures for dry substances were called the homer and the omer, and the measures for liquids the cor and the bath. A homer contained ten ephahs, and an ephah ten omers, whereas a cor contained ten baths, and a bath ten smaller parts; regarding all these, see Exodus 16:36; Ezekiel 45:11, 13, 24.

[5] But where the new temple is dealt with in Ezekiel a different division of the ephah and the bath occurs. There the ephah and the bath are divided not into ten but into six, and the hin corresponds to the ephah, as is evident in the same prophet, in Ezekiel 45:13-14, 24; 46:5, 7, 11, 14. The reason for this is that in those places the subject is not celestial good and its ability to bind things together, but spiritual good and its ability to do so; and the numbers 'twelve', 'six', and 'three' have their correspondence in the spiritual kingdom, because they mean all and, when used in reference to truths and forms of good, mean all aspects of truth and good in their entirety. The fact that these are meant by 'twelve', see 3272, 3858, 3913, 7973, also by 'six', 3960(end), 7973, 8148, 10217; and in like manner 'three', by which from beginning to end, thus what is complete, is meant, and - in respect of real things - all, 2788, 4495, 5159, 7715, 9825, 10127. The reason why these numbers imply similar things is that larger numbers are similar in meaning to the simple ones which when multiplied produce them, 5291, 5335, 5708, 7973.

[6] Since 'a hin' also means how far something is joined to spiritual truth, a third part of a hin of oil was taken for the minchah in the sacrifices of a ram, and a third part of wine for the drink offering, Numbers 15:6-7; for spiritual good is meant by 'a ram', 2830, 9991. From all this it is again plainly evident that numbers are used in the Word to mean real things. What other reason could there be for the numbers used so often in Moses, Ezekiel, and elsewhere to specify amounts and measures?

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Bibeln

 

Exodus 29:36

Studie

       

36 Every day you shall offer the bull of sin offering for atonement: and you shall cleanse the altar, when you make atonement for it; and you shall anoint it, to sanctify it.