Bibeln

 

Tredje Mosebog 11

Studie

   

1 HE EN talede til Moses og Aron og sagde til dem:

2 Tal til Israeliterne og sig: Af alle DyrJorden må du spise følgende:

3 Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, må I spise.

4 Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

5 Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove: den skal være eder uren;

6 Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

7 Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent.

8 Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre; de skal være eder urene.

9 Af alt, hvad der lever i Vandet, må I spise følgende: Alt i Vandet, både i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, må I spise;

10 men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.

11 De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød må I ikke spise, og Ådslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.

12 Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder en Vederstyggelighed.

13 Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de må ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

14 Glenten, de forskellige Arter af Falke,

15 alle de forskellige Arter af avne,

16 Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,

17 Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,

18 Tinsjemetfuglen,Pelikanen, Ådselgribben,

19 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

20 Alt vinget Kryb der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

21 Af alt det vingede Kryb, som går på fire, må I dog spise følgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppe med på Jorden.

22 Af dem må I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper, Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper.

23 Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

24 Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Ådslerne af dem, bliver uren til Aften,

25 og enhver, der bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften:

26 Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliver uren.

27 Alle firføddede Dyr, der går på Poter, skal være eder urene; enhver der rører ved et Ådsel af dem, bliver uren til Aften,

28 og den, som bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften; de skal være eder urene.

29 Af Krybet, der kryber på Jorden, skal følgende være eder urene: Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,

30 Anakaen, Koadyret, Letåen, Homedyret og Tinsjemetdyret.

31 Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, der rører ved dem, når de er døde, skal være uren til Aften;

32 alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent, alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand og være urent til Aften; derpå skal det være rent.

33 Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, så bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert sådant Kar skal I slå i Stykker;

34 alt spiseligt, som man kommer Vand på, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et sådant Kar.

35 Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de være eder.

36 Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri, bliver uren.

37 Falder et dødt Dyr af den Slags ned på nogen som helst Slags Sæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren;

38 men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr af den Slags ned på den, skal den være eder uren.

39 Når noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den, der rører ved den døde Krop, være uren til Aften.

40 Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædet og være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften.

41 Alt Kryb, der kryber på Jorden, er en Vederstyggelighed, det må ikke spises;

42 intet af det, der kryber på Bugen, og intet af det, der går på fire, så lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber på Jorden, må I spise thi det er en Vederstyggelighed.

43 Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gør eder ikke urene derved, så I bliver urene deraf:

44 thi jeg er HE EN eders Gud, og I skal hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rører sig på Jorden;

45 thi jeg er HE EN, der førte eder op fra Ægypten for at være eders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!

46 Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, der bevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber på Jorden,

47 til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der må spises, og dem, der ikke må spises.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Kommentar

 

Garment

  

A garment of the entwinings of gold and of needlework, as in Psalm 45:13, signifies the Lord's divine truth.

A garment down to the foot, as in Revelation 1:13, signifies the leading divine which is divine truth.

It is said, in Deuteronomy 22:11, "Thou shalt not wear a garment of diverse sorts; as of woolen and linen together…”. This means that the states of good and truth should not be mixed up: people in the spiritual kingdom of the Lord cannot be also in His celestial kingdom at the same time, and vice versa.

(Referenser: Arcana Coelestia 10669)


Från Swedenborgs verk

 

Arcana Coelestia #10669

Studera detta avsnitt

  
/ 10837  
  

10669. 'In ploughing and harvesting you shall rest' means so far as the implanting of truth in good and the reception of that truth are concerned. This is clear from the meaning of 'ploughing' as the implanting of truth in good, dealt with below; and from the meaning of 'harvesting' as the reception of truth in good. 'Harvesting' has this meaning because 'standing grain' means truth in the process of being conceived, 9146, and 'an ear' means truth, the container [of good], while 'wheat' or 'barley' in the ear means good, receiving and also received by [truth]. What should be understood at present however is that human labour involved in this kind of harvesting will cease, since it says, 'In ploughing and harvesting you shall rest'. For by 'rest' on the sabbath day the second state of regeneration is meant, when a person experiences peace, abides in heaven, and is led by the Lord, at which stage those things are brought about without labour or effort on man's part.

'Harvest' means the reception of truth by good, see 9295.

'The sabbath' means a state of peace, when a person is led by the Lord, in the places referred to in 10668.

[2] The reason why 'ploughing' means the implanting of truth in good is that the Church in respect of good, thus also the Church's good, is meant by 'the field', and the truth of faith by 'the seed' that is sown in it.

'The field' means the Church in respect of good, see 2971, 3196, 3310, 3317, 7502, 9139, 9141, 9295.

'Seed' means the truth of faith, 1940, 3310, 3373, 3671, 6158.

[3] Reference is made very many times in the Word to earth or land, ground, field, seedtime, harvest, standing grain, threshing-floor, grain, wheat, and barley; and in those places they mean the kinds of things that are involved in the establishment of the Church and that are involved in the regeneration of a person who is in the Church, thus the kinds of things that are connected with the truth of faith and the good of love which constitute the Church. The reason why those kinds of things are meant lies in correspondence; for all things on this planet, including those in its vegetable kingdom, correspond to spiritual realities that exist in heaven, as is plainly evident from the things which appear there. For in heaven newly ploughed fields, open ones, gardens of flowers, fields ready to be harvested, land planted with trees, and similar things such as exist on earth are seen; and it is well known to those who are there that the realities composing heaven, thus those composing the Church, are what appear before their eyes in this kind of way.

[4] A person reading the Word thinks that such things there are no more than metaphors. But they should be seen to be real correspondences, as with the following in Isaiah,

Listen and hear my voice. Is it all day that the ploughman will plough to sow? That he will open and harrow his ground? When he has levelled its surface 1 does he not scatter the black cummin and sow the cummin? So [the reaper] stores away the measured wheat, the designated barley, and his appointed spelt. So He trains him for judgement, his God teaches him. Isaiah 28:23-26.

These things look like metaphors, but they are real correspondences, which serve to describe the reformation and regeneration of a member of the Church; and this is why it goes on to say, 'So He trains him for judgement, his God teaches him'. 'Training him for judgement' means endowing him with intelligence, for 'judgement' means an intelligent understanding of truth, 2235, and 'teaching him', when done by God, means endowing him with wisdom. From this it may be seen what 'ploughing', 'harrowing', 'scattering the black cummin', 'sowing the cummin', and 'storing away wheat, barley, and spelt' mean, namely this: 'Ploughing' means implanting truth in good; 'harrowing' setting those things in order; 'black cummin' and 'cummin' factual knowledge, this being what a person acquires first, in order that he may receive intelligence; 'wheat' the good of love in the internal man, see 3941, 7605; 'barley' the good of love in the external man, 7602; and 'spelt' the truth which goes with that good, 7605.

[5] Correspondence, not the use of metaphor, gives 'ploughing' its meaning as the first phase of the Church in general and also in particular with each person who is being regenerated or becoming an embodiment of the Church, as is evident from the following words in Moses,

You shall not sow your vineyard with mixed seed. You shall not plough with an ox and an ass together. You shall not wear a garment made of wool and flax mixed together 2 . Deuteronomy 22:9-11.

These words imply that states of goodness and truth are not to be mixed up one with another. For 'vineyard' means the Church in respect of truth, whereas 'field' means the Church in respect of good. 'Ploughing with an ox' means making ready by means of good, 'ploughing with an ass' doing so by means of truth; and 'wool' too means good, whereas 'flax' means truth. The situation is this: Those in the Lord's celestial kingdom live in a state of good, whereas those in His spiritual kingdom live in a state of truth; those who live in one state cannot do so in the other. Can anyone fail to see that those words serve to mean a higher level of things? If they did not do so what harm would there be in sowing a vineyard with mixed seed, ploughing with an ox and ass together, or wearing a garment made of wool and flax mixed together?

Fotnoter:

1. literally, the face of it

2. literally, a garment mixed, with wool and flax together

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.