ബൈബിൾ

 

Tredje Mosebog 4

പഠനം

   

1 Og HE EN talede til Moses og sagde:

2 Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af Vanvare forsynder sig mod noget af HE ENs Forbud og overtræder et af dem, da skal følgende iagttages:

3 Er det den salvede Præst, der forsynder sig, så der pådrages Folket Skyld, skal han for den Synd, han har begået, bringe HE EN en lydefri ung Tyr som Syndoffer.

4 Han skal føre Tyren hen til Åbenbaringsteltets Indgang for HE ENs Åsyn og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den for HE ENs Åsyn,

5 og den salvede Præst skal tage noget af Tyrens Blod og bringe det ind i Åbenbaringsteltet,

6 og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for HE ENs Åsyn foran Helligdommens Forhæng;

7 og Præsten skal stryge noget af Blodet på øgelsealterets Horn for HE ENs Åsyn, det, som står i Åbenbaringsteltet; esten af Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

8 Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,

9 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne,

10 på samme Måde som det udtages af Takofferoksen. Og Præsten skal bringe det som øgoffer på Brændofferalteret.

11 Men Tyrens Hud og alt dens Kød tillige med dens Hoved, Skinneben, Indvolde og Skarn,

12 hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted, til Askedyngen, og brænde den på et Bål af Brænde; oven på Aske; dyngen skal den brændes.

13 Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at Forsamlingen ved af det, og de har overtrådt et af HE ENs Forbud og derved pådraget sig Skyld,

14 da skal Forsamlingen, når den Synd, de har begået mod Forbudet, bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal føre den hen foran Åbenbaringsteltet,

15 og Menighedens Ældste skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved for HE ENs Åsyn, og man skal slagte den for HE ENs Åsyn.

16 Derpå skal den salvede Præst bringe noget af Tyrens Blod ind i Åbenbaringsteltet,

17 og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for HE ENs Åsyn foran Forhænget;

18 og han skal stryge noget af Blodet på Hornene af Alteret, som står for HE ENs Åsyn i Åbenbaringsteltet; esten af Blodet skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet,

19 Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som øgoffer på Alteret.

20 Derpå skal han gøre med Tyren på samme Måde som med den før nævnte Syndoffertyr. Da skal Præsten skaffe dem Soning, så de finder Tilgivelse.

21 Så skal Tyren bringes uden for Lejren og brændes på samme Måde som den før nævnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.

22 Men hvis det er en Øverste. der forsynder sig og af Vanvare overtræder et af HE ENs Forbud og derved på drager sig Skyld,

23 og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal den Offergave, han bringer, være en lydefri Gedebuk.

24 Han skal lægge sin Hånd på Bukkens Hoved og slagte den der, hvor Brændofferet slagtes for HE ENs Åsyn. Det er et Syndoffer.

25 Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, og esten af Blodet skal han udgyde ved Brændofferalterets Fod.

26 Og alt dets Fedt skal han bringe som øgoffer på Alteret ligesom Fedtet fra Takofferet. Da skal Præsten skaffe ham Soning for hans Synd, så han finder Tilgivelse.

27 Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved at overtræde et af HE ENs Forbud og derved pådrager sig Skyld,

28 og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal Offergaven, han bringer for den Synd, han har begået, være en lydefri Ged.

29 Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte Syndofferet der, hvor Brændofferet slagtes.

30 Præsten skal tage noget af Gedens Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, og esten af Blodet skal han udgyde ved Alterets Fod.

31 Og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Fedtet tages ud af Takofferet, og Præsten skal bringe det som øgoffer på Alteret til en liflig Duft for HE EN. Da skal Præsten skaffe ham Soning, så han finder Tilgivelse.

32 Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam, da skal det være et lydefrit Hundyr, han bringer.

33 Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte det som Syndoffer der, hvor Brændofferet slagtes.

34 Og Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, men esten af Blodet skal han udgyde ved Alterets fod,

35 og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Takofferlammets Fedt tages ud, og Præsten skal bringe det som øgoffer på Alteret oven på HE ENs Ildofre. Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

സ്വീഡൻബർഗിന്റെ കൃതികളിൽ നിന്ന്

 

Arcana Coelestia #9507

ഈ ഭാഗം പഠിക്കുക

  
/ 10837  
  

9507. 'Two cubits and a half shall be its length' means all so far as good is concerned. This is clear from what has been shown above in 9487.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

സ്വീഡൻബർഗിന്റെ കൃതികളിൽ നിന്ന്

 

Arcana Coelestia #9487

ഈ ഭാഗം പഠിക്കുക

  
/ 10837  
  

9487. 'Two cubits and a half shall be its length' means all so far as good is concerned. This is clear from the meaning of 'two and a half' as much and as what is complete, and as all when this number has reference to something Divine (the reason why 'two and a half' means much and what is complete is that this number is similar in meaning to five, ten, a hundred, and a thousand, since twice two and a half makes five, twice five makes ten, and ten times ten makes a hundred; for doubles and multiples have a similar meaning to the simple numbers of which they are the products, 5291, 5335, 5708, 7973. For the meaning of 'five' as much and completeness, see 5708, 5956, 9102; likewise 'ten', 3107, 4638; also 'a hundred', 2636, 4400; and a thousand, 2575, 8715. So it is that when these numbers are used in reference to something Divine they mean all); and from the meaning of 'length' as good, dealt with in 1613, 8898.

[2] To say that 'length' in the Word means good and 'breadth' truth may seem to be like nonsense; nevertheless this is indeed what they mean. The reason why they do so is that all things without exception in the Word mean realities such as belong to heaven and to the Church, and so such as are connected with the good of love and with the truth of faith. No spatial dimensions such as 'length' and 'breadth' imply can be attributed to these; but instead of spatial dimensions the state of their essential being (esse), which is a state of good, and the resulting state of manifestation (existere), which is a state of truth, can be attributed to them. Furthermore in heaven spatial dimensions are appearances produced by those states, 4882, 9440. From all this it becomes clear that spiritual realities are meant by the measurements and dimensions given in Chapters 40-48 of Ezekiel, where a new temple and a new land are the subject. They are consequently meant here in Exodus, where the ark, the dwelling-place, the court, the tables there, and the altars are the subject. Such realities are in a similar way meant where the temple in Jerusalem is the subject, also when it says that the holy Jerusalem coming down from heaven was square, its breadth being as great as its length, Revelation 21:16; Zechariah 2:1-2. For 'Jerusalem' means a new Church, the character of its good being meant by the measurement of its length, and the character of its truth by that of its breadth.

[3] The fact that 'breadth' or 'broad place' means truth is plainly evident in David,

In distress I called on Jah; He answered me in a broad place. Psalms 118:5.

In the same author,

You have made my feet stand in a broad place. Psalms 31:8.

In Isaiah,

The outstretchings of Asshur's wings will fill the breadth of the land. Isaiah 8:8.

In Habakkuk,

I am rousing the Chaldeans, a bitter and hasty nation, marching 1 into the breadths of the earth. Habakkuk 1:6.

'Marching into the breadths of the earth', when said of the Chaldeans, means destroying the truths of faith.

അടിക്കുറിപ്പുകൾ:

1. literally, walking

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.