聖書

 

Jeremias 26

勉強

   

1 I Joasias's søns, kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette ord fra HE EN:

2 siger HE EN: Stå frem i Forgården til HE ENs Hus og tal til hele Juda, som kommer for at tilbede i HE ENs Hus, alle de Ord, jeg har pålagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord!

3 Måske hører de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, så jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at gøre dem for deres onde Gerningers Skyld.

4 Sig til dem: Så siger HE EN: Hvis I ikke hører mig og følger den Lov, jeg har forelagt eder,

5 så I hører mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg årle og silde sendte eder, skønt I ikke vilde høre,

6 så gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.

7 Præsterne, Profeterne og alt Folket hørte nu Jeremias tale disse Ord i HE ENs Hus;

8 og da Jeremias havde sagt alt, hvad HE EN havde pålagt ham at sige til alt Folket, greb Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: "Du skal !

9 Hvor tør du profetere i HE ENs Navn og sige: Det skal gå dette Hus som Silo, og denne By skal ødelægges, så ingen bor der!" Og alt Folket stimlede sammen om Jeremias i HE ENs Hus.

10 Da Judas Fyrster hørte det, gik de fra Kongens Palads op til HE ENs Hus og tog Sæde ved Indgangen til HE ENs nye Port.

11 sagde Præsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket: "Denne Mand har gjort halsløs Gerning, thi han har profeteret mod denne By, som I selv hørte."

12 Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "HE EN sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hørte.

13 Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør på HE EN eders Guds øst, at HE EN må angre det onde, han har talet imod eder.

14 Men se, jeg er i eders Hånd; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders Øjne!

15 Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, så bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte HE EN mig for at tale alle disse ord til eder."

16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne: "Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os i HE EN vor Guds Navn."

17 Og nogle af Landets Ældste trådte frem og sagde til hele Folkets Forsamling:

18 "Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers HE E: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.

19 Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke HE EN og bad ham om Nåde, så HE EN angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjæle."

20 Der var også en anden Mand, som profeterede i HE ENs Navn, Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias.

21 Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blev han bange og flygtede og kom til Ægypten.

22 Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan, Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten,

23 og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.

24 Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Hånden over Jeremias, så han ikke blev overgivet i Folkets Hånd og dræbt.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

スウェーデンボルグの著作から

 

Arcana Coelestia#2915

この節の研究

  
/ 10837に移動  
  

2915. 'I am a stranger and an inhabitant among you' means their first state when, although the Lord was not known to them, He was nevertheless able to be with them. This is clear from the representation of 'Abraham' as the Lord, often dealt with already, and from the meaning of 'being a stranger among them' and 'being an inhabitant among them' as not being known but nevertheless being with them. It is evident from what comes before and after that this is the internal sense, for the subject is a new Church, and in this verse the first state of that Church. This state is such that first of all they do not know the Lord, yet because they lead good and charitable lives, and in public life they are just and fair, and in private life honourable and correct, they are the kind of people with whom the Lord is able to be present. For the Lord is present with man in good, and so in justice and fairness, and further still in honourableness and correctness (honourableness being the sum total of all the private virtues, correctness simply the form that honourableness takes). These are the kinds of good that follow one another consecutively, and are the levels with man on which the Lord bases conscience, and consequently intelligence and wisdom. People however with whom these qualities do not exist, that is to say, with whom they do not proceed from the heart or affection, cannot have anything of heaven planted within them. There is no level, nor any ground, thus nothing to receive them. And as they cannot have anything of heaven planted within them, neither can the Lord be present there. The Lord may be said to be present according to the good that is present, that is, according to the nature of that good. And the nature of this good is determined by the state of innocence, love and charity in which the truths of faith have been, or are able to be, implanted.

  
/ 10837に移動  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.