聖書

 

Genesis 44

勉強

   

1 Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mændenes Sække med Korn, så meget de kan have med sig, og læg hvers Pengesum oven i hans Sæk

2 og læg mit eget Sølvbæger oven i den yngstes Sæk sammen med Pengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bød.

3 Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres Æsler.

4 Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sin Hushovmester: "Sæt efter Mændene, og når du indhenter dem, sig så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?

5 Hvorfor har I stjålet mit Sølvbæger? Det er jo min Herres Mundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre således!"

6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.

7 Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!

8 Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjæle Guld eller Sølv fra din Herres Hus!

9 Den af dine Trælle, det findes hos, skal , og desuden vil vi andre være din Herres Trælle!"

10 Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være sagesløse!"

11 skyndte de sig at løfte hver sin Sæk nedJorden og åbne den,

12 og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og Bægeret blev fundet i Benjamins Sæk.

13 Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene hver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.

14 Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var, kastede de sig til Jorden for ham;

15 men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?"

16 Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og han, Bægeret fandtes hos!"

17 Men han svarede: "Det være langt fra mig at handle således; den, Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader."

18 Da trådte Juda hen til ham og sagde: "Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!

19 Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?

20 Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham.

21 sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne!

22 Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!

23 sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!

24 Vi rejste så op til din Træl. min Fader, og fortalte ham, hvad min Herre havde sagt.

25 Da vor Fader siden sagde: ejs atter hen og køb os lidt Føde!

26 svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn, medmindre vor yngste Broder er med!

27 sagde din Træl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru fødte mig to Sønner;

28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;

29 hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en Ulykke, bringer I mine grå Hår i Dødsriget med Smerte!

30 Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden at Drengen. ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med,

31 så bliver det hans Død, når han ser, at Drengen ikke er med. og dine Trælle vil bringe din Træl vor Faders grå Hår i Dødsriget med Sorg.

32 Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham;

33 lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Træl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre!

34 Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, når jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til den Ulykke, der rammer min Fader!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

スウェーデンボルグの著作から

 

Arcana Coelestia#5641

この節の研究

  
/ 10837に移動  
  

5641. 'Bring the men to the house' means that the truths in the natural were to be introduced into it. This is clear from the meaning of 'the sons of Jacob' as the truths known to the Church that were present in the natural, dealt with in 5403, 5419, 5427, 5428, 5512 - their introduction into the external Church being meant by 'bring them to the house'.

  
/ 10837に移動  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

スウェーデンボルグの著作から

 

Arcana Coelestia#4964

この節の研究

  
/ 10837に移動  
  

4964. 'Was made to go down to Egypt' means to factual knowledge which the Church possessed. This is clear from the meaning of 'Egypt' as knowledge, or factual knowledge in general, dealt with in 1164, 1165, 1186, 1462. But no explanation of the essential nature of that factual knowledge properly meant by 'Egypt' has been provided as yet. In the Ancient Church there was doctrinal knowledge and there was factual knowledge. Doctrinal knowledge had regard to love to God and charity towards the neighbour, whereas factual knowledge had to do with the correspondences of the natural world with the spiritual world, and with the representations of spiritual and heavenly realities within natural and earthly ones. Such was the factual knowledge of those in the Ancient Church.

[2] Egypt was one of those parts of the world and one of those kingdoms where the Ancient Church also existed, 1138, 1385; but since in that land mainly factual knowledge was handed down from one generation to another, 'Egypt' means factual knowledge in general. This also explains why frequent reference is made to Egypt in the prophetical part of the Word, where that knowledge is meant specifically by 'Egypt'. What is more, the actual magic practised by the Egyptians had its origin in the same knowledge; for they were acquainted with the correspondences of the natural world with the spiritual, and at a later time, after the Church among them had come to an end, they misused these in magical practices. Now because such factual knowledge existed among them - that is to say, knowledge which taught correspondences, and also representatives and meaningful signs - and because this factual knowledge was the servant of the doctrinal teachings of the Church, especially in their understanding of things stated in their Word (for the Word of the Ancient Church was both prophetical and historical, like the Word that exists today, though this is a different Word, see 2686) 'he was made to go down to Egypt' consequently means made to go down to the factual knowledge which the Church possessed.

[3] Because the Lord is represented by 'Joseph' and the words 'Joseph was made to go down to Egypt' are used here, the meaning is that when the Lord was to glorify His Internal Man, that is, make it Divine, He first of all assimilated the factual knowledge possessed by the Church. Then, starting from and using that knowledge He advanced towards things increasingly interior and at length even to those that were Divine. For it pleased Him to glorify or make Himself Divine in conformity with the same kind of order as that by which He regenerates the human being or makes him spiritual, 3138, 3212, 3296, 3490, 4402. That is to say, there is a gradual advance from external ideas, which are known facts and the truths of faith, towards internal ones, which are ideas of charity towards the neighbour and of love to Him. From this one may see what is meant by the following words in Hosea,

When Israel was a boy I loved him, and out of Egypt I called My son. Hosea 11:1.

These words refer to the Lord, see Matthew 2:15.

  
/ 10837に移動  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.