聖書

 

Genesis 12

勉強

   

1 HE EN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

2 så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!

3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

4 Og Abram gik,som HE EN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;

5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

6 Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.

7 Men HE EN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HE EN. som havde åbenbaret sig for ham.

8 Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HE EN et Alter der og påkaldte HE ENs Navn.

9 Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.

11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

12 når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;

13 sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"

14 Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;

15 og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.

16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.

17 Men HE EN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.

18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?

19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"

20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

スウェーデンボルグの著作から

 

Arcana Coelestia#575

この節の研究

  
/ 10837に移動  
  

575. 'The days of man were to be a hundred and twenty years' means that he ought to have remnants of faith. At verses 3, 4 of the previous chapter it was stated that 'days' and 'years' meant periods of time and states, and that the most ancient people meant states and changes in the states of the Church by the numbers which they compounded variously. The exact nature of their computation of things that had to do with the Church is one of those matters that have been lost. Here in like manner numbers of years occur, whose meaning nobody can possibly know unless he knows what is concealed in each of the numbers 1-12, and so on. It is quite apparent that they embody some arcanum or other, for in saying that they would live a hundred and twenty years this verse contradicts those that go before it. Nor subsequently did they live a mere hundred and twenty years, as is clear from what Chapter 11 says about those who lived after the Flood - that Shem lived 500 years after he beget Arpachshad, Arpachshad 407 years after he beget Shelah, Shelah 403 years as well after he beget Eber, and Eber 430 years after he beget Peleg. Chapter 9:28 says that Noah lived 350 years after the Flood; and other examples could be given. What the number 120 embodies however is clear merely from the numbers to and 12, for 120 is the product of 10 times 12. It means remnants of faith. In the Word the number ten has the same meaning as tenths, representing remnants which are preserved by the Lord within the internal man. And since these are the Lord's alone they are holy. The number twelve means faith, that is, all things belonging to faith in their entirety. So this composite number means remnants of faith.

  
/ 10837に移動  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.