Bible

 

Numre 7

Studie

   

1 Da Moses var færdig med at rejese Boligen og havde salvet og helliget den med alt dens Tilbehør og ligeledes salvet og helliget Alteret med alt dets Tilbehør,

2 trådte Israels Øverster, Overhovederne for deres Fædrenehuse, Stammernes Øverster, der havde forestået Mønstringen, frem

3 og førte deres Offergave frem for HE ENs Åsyn, seks lukkede Vogne og tolv Stykker Hornkvæg, en Vogn for hver to Øverster og et Stykke Hornkvæg for hver een, og de bragte dem hen foran Boligen.

4 Da sagde HE EN til Moses:

5 Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved Åbenbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik på hver enkeltes særlige Arbejde!

6 Så modtog Moses Vognene og Hornkvæget og gav Leviterne dem.

7 To Vogne og fire Stykker Hornkvæg gav han Gersoniterne med Henblik på deres særlige Arbejde,

8 og fire Vogne og otte Stykker Hornkvæg gav han Merariterne med Henblik på deres særlige Arbejde under Itamars, Præsten Arons Søns, Ledelse.

9 Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med de hellige Ting overdraget, og de skulde bære dem på Skuldrene.

10 Fremdeles bragte Øversterne Offergaver til Alterets indvielse, dengang det blev salvet, og Øversterne bragte deres Offergaver hen foran Alteret.

11 Da sagde HE EN til Moses: Lad hver af Øversterne få sin Dag til at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.

12 Den, som første Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon, Amminadabs Søn af Judas Stamme.

13 Og hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

14 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

15 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

16 en Gedebuk til Syndoffer

17 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Søns, Offergave.

18 Anden Dag bragte Netanel, Zuars Søn, Issakars Øverste, sin Offergave;

19 han bragte som Offergave et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

20 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

21 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

22 en Gedebuk til Syndoffer

23 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Neanels, Zuars Søns, Offergave.

24 Tredje Dag kom Zebuloniternes Øverste, Eliab, Helons Søn;

25 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

26 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

27 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

28 en Gedebuk til Syndoffer

29 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eliabs, Helons Søns, Offergave.

30 Fjerde Dag kom ubeniternes Øverste, Elizur, Sjedeurs Søn;

31 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

32 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

33 en ung Tyr, en Væder,

34 et årgammelt Lam til Brændoffer, en Gedebuk til Syndoffer

35 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elizurs, Sjødeurs Søns, Offergave.

36 Femte Dag kom Simenoiternes Øverste, Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn;

37 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

38 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

39 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

40 en Gedebuk til Syndoffer

41 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke. og fem årgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs Søns,Offergave.

42 Sjette Dag kom Gaditernes Øverste, Eljasaf, Deuels Søn;

43 hans Offergaver et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

44 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

45 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

46 en Gedebuk til Syndoffer

47 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels Søns, Offergave.

48 Syvende Dag kom Efraimiternes Øverste, Elisjama, Ammihuds Søn:

49 hans offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

50 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

51 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

52 en Gedebuk til Syndoffer

53 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Søns, Offergave.

54 Ottende Dag kom Mannassiternes Øverste, Gamliel, Pedazurs Søn;

55 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

56 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

57 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

58 en Gedebuk til Syndoffer

59 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Søns, Offergave.

60 Niende dag kom Benjaminiternes Øverste, Abidan, Gidonis Søn;

61 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

62 en Kande på IO Guldsekel, fyldt med øgelse,

63 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

64 en Gedebuk til Syndoffer

65 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem, Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Søns, Offergave.

66 Tiende Dag kom Daniternes Øverste, Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;

67 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

68 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

69 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

70 en Gedebuk til Syndoffer

71 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Søns, Offergave.

72 Elevte Dag kom Aseriternes Øverste, Pagiel, Okrans Søn;

73 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

74 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

75 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

76 en Gedebuk til Syndoffer

77 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans Søns, Offergave.

78 Tolvte Dag kom Naftaliternes Øverste, Ahira, Enans Søn;

79 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

80 en kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

81 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

82 en Gedebuk til Syndoffer

83 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiras, Enans Søns, Offergave.

84 Det var Gaverne fra Israelitternes Øverster til Alterets Indvielse, dengang det blev salvet: 12 Sølvfade, 12 Sølvskåle, 12 Guldkander,

85 hvert Sølvfad på 130 Sekel og hver Sølvskål på 70 Sekel, alle Sølvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vægt;

86 12 Guldkander, fyldte med øgelse, hver på 10 Sekel efter hellig Vægt, alle Guldkander tilsammen 120 Sekel.

87 Kvæget til Brændofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vædre, 12 årgamle Lam med tilhørende Afgrødeofre, 12 Gedebukke til Syndoffer;

88 Kvæget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vædre, 60 Bukke og 60 årgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter at det var salvet.

89 Da Moses gik ind i Åbenbaringsteltet for at tale med HE EN, hørte han østen tale til sig fra Sonedækket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han talede til ham.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4262

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4262. 'And took from what came into his hand a gift for Esau his brother' means Divine things that were to be introduced into celestial-natural good. This is clear from the meaning of 'taking from what came into his hand' as from what had been provided and supplied and so what had been supplied by Divine Providence - and since the things attributable to Divine Providence are Divine, 'taking from what came into his hand' here means things that are Divine; from the meaning of 'a gift' as introduction, dealt with below; and from the representation of 'Esau' as the good of the Divine Natural, dealt with in 3302, 3322, 3504, 3599, which in this case is celestial good, because the Natural had not yet been made Divine.

[2] The reason 'a gift' means introduction is that it was made to initiate goodwill and favour. Indeed in former times the gifts which were made and offered had differing meanings, the gifts presented by people to kings or priests when they went to them having one meaning, those offered on the altar another. The former meant introduction but the latter meant worship, 349, for all sacrifices in general of every kind were called 'gifts' while the minchahs, which were offerings of bread and wine, that is, of cakes accompanied by a libation, were specifically called such; for in the original language 'minchah' means a gift.

[3] The fact that gifts were presented to kings or priests when people went to them is clear from many places in the Word. Saul did so when he went to consult Samuel, 1 Samuel 9:7-8, whereas the men who despised Saul did not bring him any gift, 1 Samuel 10:27. And the Queen of Sheba brought a gift when she came to Solomon, 1 Kings 10:2, like everyone else, of whom the following is said,

The whole earth sought Solomon's presence to hear his wisdom; and every one brought his gift, vessels of silver and vessels of gold, and garments and armour, and spices, horses and mules. 1 Kings 10:24-25.

And as this was a customary and holy practice, meaning introduction, the wise men from the east who came to Jesus soon after His birth brought gifts of gold, frankincense, and myrrh, Matthew 2:11. 'Gold' meant celestial love, 'frankincense' spiritual love, and 'myrrh' those loves as they exist within the natural.

[4] Indeed this customary practice was commanded, as is clear in Moses, Jehovah's face shall not be seen by the empty-handed. Exodus 23:15; Deuteronomy 16:16-17.

Also, when gifts were presented to priests or kings it was as though they were presented to Jehovah, as may be seen from other places in the Word. As regards gifts that were sent meaning introduction, this is evident from the gifts which the twelve princes of Israel sent when the altar was introduced or dedicated after it had been anointed, Numbers 7:1-end. In Verse 88 of that chapter their gifts are actually called 'the dedication (or introduction) offering'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3599

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3599. 'And Isaac his father answered, and said to him' means a perception that natural good would be made Divine. This is clear from the representation of 'Isaac' as the Lord's Divine Rational as regards the Divine Good there, dealt with in 3012, 3194, 3210, from the meaning, in historical descriptions in the Word, of 'laying' as perceiving, often dealt with already, and from the representation of 'Esau', to whom Isaac addressed these words, as Natural good, also dealt with many times above. That it would be made Divine is clear from the blessing which is the subject in what follows. It has been stated above that 'Esau' represents the Lord's Divine Natural as regards Divine Good, and 'Jacob' His Divine Natural as regards Divine Truth; but here 'Esau' represents Natural good that was to be made Divine, and in the verses prior to this 'Jacob' has represented Natural truth which too was to be made Divine. The implications of all this may become clear from what has been stated above in 3494, 3576. Yet to make the matter clearer still let a further brief statement be made about it here.

[2] Natural good, which Esau represents at first, is the Lord's Natural when He was a young child. This was Divine from the Father but human from the mother; and to the extent it was from the mother it was steeped in hereditary evil Its nature being such it was not able instantly to exist within that kind of order in which it could receive the Divine that was present inmostly, but it had first of all to be brought into order by the Lord. It is similar with the truth which Jacob represents; for where good is, so must truth be if it is to be anything at all. The whole area of thought, where truth resides, is joined to the area of will, where good resides. This is so even with young children. Once therefore the Lord had brought into order the Natural as regards Good and as regards Truth within Himself - into the kind of order in which the Natural received the Divine, so that He Himself was flowing in from His own Divine - and once He had gradually driven out everything human received from the mother, 'Esau' at that point represents the Lord's Divine Natural as regards Good, and 'Jacob' His Divine Natural as regards Truth.

[3] But Esau and Jacob represent the Divine Good and the Divine Truth of the Lord's Divine Natural when they have been joined together as brothers. Regarded in themselves Divine Good and Divine Truth are a single power working together to give form to and to receive good and truth that are put into practice. The latter, that is to say, good and truth put into practice, are dealt with later on. These considerations show how many are the arcana contained in the internal sense of the Word. Those arcana are such that not even the most general aspects of them are intelligible to man, as is the case perhaps with those that have just been referred to. How then [can he grasp] the countless specific details regarding them? But they are suited to the grasp and understanding of angels who gain from the Lord heavenly ideas concerning these things and others like them, which ideas are enlightened by representatives full of indescribable pleasantness and bliss. From this one can have an idea of what angelic wisdom is like, yet only a remote idea of it because such things remain in the unenlightened part of man's understanding.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.