Bible

 

Numre 5

Studie

   

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, alle, der lider af Flåd, og alle, der er blevet urene ved Lig;

3 både Mænd og Kvinder skal I fjerne og føre uden for Lejren, for at de ikke skal gøre deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt dem.

4 Det gjorde Israeliterne så; de førte dem uden for Lejren, således som HE EN havde pålagt Moses.

5 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

6 Sig til Israeliterne: Når en Mand eller Kvinde begår nogen af alle de Synder, som Mennesker begår, således at han gør sig skyldig i Svig mod HE EN, og det Menneske derved pådrager sig Skyld,

7 så skal de bekende Synden, de har begået, og Gerningsmanden skal erstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel og give det til den, han har forbrudt sig imod.

8 Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen Løser, hvem han kan yde Erstatningen, så skal Erstatningen, som ydes, tilfalde HE EN, det vil sige Præsten, foruden den Soningsvæder, ved hvilken der skaffes ham Soning.

9 Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne frembærer til Præsten, skal tilfalde ham.

10 Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Præsten, skal tilfalde ham.

11 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

12 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når en Hustru forser sig imod sin Mand og er ham utro,

13 idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget, skønt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod hende, da hun ikke er grebet på fersk Gerning,

14 og han gribes af Skinsygens Ånd, så han bliver skinsyg på sin Hustru, som også i Virkeligheden har besmittet sig, eller han gribes af Skinsygens Ånd, så han bliver skinsyg på sin Hustru, skønt hun ikke har besmittet sig,

15 så skal Manden bringe sin Hustru til Præsten og medbringe som Offergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han må hverken hælde Olie over eller komme øgelse på, thi det er et Skinsyge Afgrødeoffer, et Minde Afgrødeoffer, der skal minde om Brøde.

16 Så skal Præsten føre hende frem og stille hende for HE ENs Åsyn.

17 Og Præsten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af Støvet på Boligens Gulv skal Præsten tage noget og komme i Vandet.

18 Så skal Præsten stille Kvinden frem for HE ENs Åsyn, løse hendes Hår og lægge Minde Afgrødeofferet i hendes Hænder; det er et Skinsyge Afgrødeoffer; og Præsten skal have den bitre Vandes Forbandelsesvand i Hånden.

19 Derpå skal Præsten besværge Kvinden og sige til hende: "Hvis ingen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imod din Mand og besmittet dig, så skal dette den bitre Vandes Forbandelsesvand ikke skade dig.

20 Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en anden end din Mand haft Samleje med dig"

21 Præsten besværger nu kvinden med Forbandelsens Ed og siger til hende "så gøre HE EN dig til en Forbandelse og Besværgelse i dit Folk, idet han lader din Lænd visne og din Bug svulme op;

22 Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, så din Bug svulmer op og din Lænd visner!" Og kvinden skal sige: "Amen, Amen!"

23 Derpå skal Præsten skrive disse Forbandelser op på et Blad og vaske dem ud i den bitre Vandes Vand

24 og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at drikke, for at Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter Vånde.

25 Derefter skal Præsten tage Skinsyge Afgrødeofferet af Kvindens Hånd, udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn og bære det hen til Alteret.

26 Og Præsten skal tage en Håndfuld af Afgrødeofferet, det, som skal ofres deraf, og bringe det som øgoffer på Alteret og derpå give Kvinden Vandet at drikke.

27 Når han har givet hende Vandet at drikke, vil Forbandelsesvandet, dersom hun har besmittet sig og været sin Mand utro, blive til bitter Vånde, når det kommer ind i hende, hendes Bug vil svulme op og hendes Lænd visne, og Kvinden bliver en Forbandelse i sit Folk.

28 Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren, bliver hun uskadt og kan få Børn.

29 Det er Loven om Skinsyge; når en Hustru forser sig imod sin Mand og besmittes,

30 eller når en Mand gribes af Skinsygens Ånd og bliver skinsyg på sin Hustru, så skal han fremstille Hustruen for HE ENs Åsyn, og Præsten skal handle med hende efter alt i denne Lov;

31 Manden skal være sagesløs, men sådan en Hustru skal undgælde for sin Brøde.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 6119

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

6119. For why should we die beside thee because the silver faileth? That this signifies that otherwise by reason of the lack of truth there would be spiritual death, is evident from the signification of “dying,” as being spiritual death (of which in what follows); and from the signification of “silver failing,” as being a lack of truth (that “silver” denotes true and adaptable memory-knowledge may be seen above, n. 6112). In regard to the fact that there is spiritual death when there is a lack of truth, the case is this. Spiritual life consists in activities according to truths, consequently in uses; for they who are in spiritual life have an appetite and a longing for truths with a view to life, that is, that they may live according to them, thus with a view to uses. So far therefore as they are able to receive truths in accordance with which uses may be done, so far they are in spiritual life, because so far they are in the light of intelligence and of wisdom. When therefore truths fail, as is the case when a state of shade comes, which is signified in the Word by “evening” (n. 6110), the spiritual life labors; for such things present themselves as belong to shade, that is, to spiritual death; for in this case they are not as before kept in the light, but are in part let back into their own; and hence there arises from the shade an image of spiritual death, that is, of damnation.

[2] That by “death” is signified spiritual death, or damnation, is evident from very many passages in the Word, of which it will suffice to adduce the following.

In Isaiah:

In righteousness He shall judge the poor, and reprove with rectitude the wretched of the earth. But He shall smite the earth with the rod of His mouth, and with the breath of His lips shall He cause the wicked to die (Isaiah 11:4);

speaking of the Lord. The “rod of His mouth,” and the “breath of His lips,” denote the Divine truth from which is judgment; “to die” denotes to be damned. Again:

He will swallow up death eternally; and the Lord Jehovih will wipe away the tear from upon all faces (Isaiah 25:8).

Again:

The dead shall not live; the Rephaim shall not rise; because Thou hast visited, Thou hast extinguished them (Isaiah 26:14).

Again:

Thy dead shall live, my carcass, they shall arise (Isaiah 26:19).

Again:

Ye have said, We have made a covenant with death, and with hell have we made a vision; your covenant with death shall be abolished, and your vision with hell shall not stand (Isaiah 28:15, 18).

[3] In Jeremiah:

Ye wait for the light, but He turns it into the shadow of death, He makes it thick darkness (Jeremiah 13:16).

In Ezekiel:

Ye have profaned Me among My people for handfuls of barley and for pieces of bread, to slay the souls that should not die, and to make the souls live that should not live (Ezekiel 13:19).

In Hosea:

I will redeem them from the hand of hell; from death I will deliver them; O death, I will be thy pests; O hell, I will be thy destruction (Hos. 13:14).

In David:

Thou liftest me up from the gates of death (Psalms 9:13).

Again:

Enlighten mine eyes, lest perchance I sleep death (Psalms 13:3).

Again:

The cords of death compassed me, and the cords of hell (Psalms 18:4-5).

Again:

They shall be set as a flock in hell; death shall pasture them (Psalms 49:14).

In John:

I have the keys of hell and of death (Revelation 1:18).

Again:

He that overcometh shall not be hurt in the second death (Revelation 2:11).

[4] Again:

I know thy works, that thou hast a name that thou livest, but thou art dead. Be thou watchful, and establish the things that remain, which are ready to die (Revelation 3:1-2).

In Matthew:

The people that sitteth in darkness saw a great light; and to them that sit in the region and shadow of death, to them light hath arisen (Matthew 4:16).

In John:

He that heareth My word, and believeth on Him that sent Me, shall have eternal life, and shall not come into judgment, but hath passed from death unto life (John 5:24).

Again:

I go away, and ye shall seek Me, but ye shall die in your sin. I said therefore unto you that ye shall die in your sins; for unless ye believe that I am, ye shall die in your sins. If anyone shall keep My word, he shall never see death (John 8:21, 24, 51-52).

As “death” signified damnation, the people of the representative church were forbidden to touch the dead, and if they touched they were unclean, and were to be cleansed (Ezekiel 44:25; Leviticus 15:31; 2 1:1, 2; 22:8; Numbers 6:6-12; 19:11).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Bible

 

Leviticus 15:31

Studie

       

31 "'Thus you shall separate the children of Israel from their uncleanness, so they will not die in their uncleanness, when they defile my tabernacle that is in their midst.'"