Bible

 

Tredje Mosebog 26

Studie

   

1 I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter må I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten med Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HE EN eders Gud!

2 Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HE EN!

3 Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem,

4 vil jeg give eder den egn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt.

5 Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land.

6 Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land.

7 I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder.

8 Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder.

9 Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.

10 I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må tømme Laderne for det gamle.

11 Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.

12 Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk.

13 Jeg er HE EN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

14 Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,

15 hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,

16 så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den.

17 Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.

18 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

19 Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber.

20 Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.

21 Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

22 Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så eders Veje bliver øde.

23 Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig,

24 så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders Synder.

25 Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd.

26 Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, så I ikke han spise eder mætte.

27 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig,

28 så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder.

29 I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I fortære.

30 Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

31 Jeg vil lægge eders Byer i uiner og ødelægge eders Helligdomme og ikke indånde eders liflige Offerduft.

32 Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri, skal blive målløse derover;

33 og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken, og eders Byer skal lægges i uiner.

34 Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort;

35 medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Sabbater, dengang I boede deri.

36 Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem;

37 de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender.

38 I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder.

39 De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

40 Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig,

41 måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld.

42 Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu.

43 Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger.

44 Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er HE EN deres Gud!

45 Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud. Jeg er HE EN!

46 Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HE EN fastsatte mellem sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

233 - Choose Life

Napsal(a) Jonathan S. Rose

Title: Choose Life

Topic: Salvation

Summary: We explore the benefits of going to heaven, which massively outweigh anything hell has to offer; yet the cost is high and deserves careful consideration.

Use the reference links below to follow along in the Bible as you watch.

References:
Deuteronomy 30:11, 19-20
Joshua 24:1, 13, 14
Luke 14:25, 32
Matthew 7:13-14
Judges 13
Luke 23
John 10:7
Matthew 18:1-10
John 8:34-36
Matthew 25:33-end
Psalms 103:20
Deuteronomy 32:30
Judges 5:31
Matthew 13:43
Luke 19:38
Isaiah 30:15; 32:17
Leviticus 26:36-37
2 Samuel 14:20
1 John 4:16
Psalms 84:10-11

Přehrát video
Spirit and Life Bible Study broadcast from 8/12/2015. The complete series is available at: www.spiritandlifebiblestudy.com

Bible

 

Judges 13

Studie

   

1 The children of Israel again did that which was evil in the sight of Yahweh; and Yahweh delivered them into the hand of the Philistines forty years.

2 There was a certain man of Zorah, of the family of the Danites, whose name was Manoah; and his wife was barren, and didn't bear.

3 The angel of Yahweh appeared to the woman, and said to her, "See now, you are barren, and don't bear; but you shall conceive, and bear a son.

4 Now therefore please beware and drink no wine nor strong drink, and don't eat any unclean thing:

5 for, behold, you shall conceive, and bear a son; and no razor shall come on his head; for the child shall be a Nazirite to God from the womb: and he shall begin to save Israel out of the hand of the Philistines."

6 Then the woman came and told her husband, saying, "A man of God came to me, and his face was like the face of the angel of God, very awesome; and I didn't ask him where he was from, neither did he tell me his name:

7 but he said to me, 'Behold, you shall conceive, and bear a son; and now drink no wine nor strong drink, and eat not any unclean thing; for the child shall be a Nazirite to God from the womb to the day of his death.'"

8 Then Manoah entreated Yahweh, and said, "Oh, Lord, please let the man of God whom you did send come again to us, and teach us what we shall do to the child who shall be born."

9 God listened to the voice of Manoah; and the angel of God came again to the woman as she sat in the field: but Manoah, her husband, wasn't with her.

10 The woman made haste, and ran, and told her husband, and said to him, "Behold, the man has appeared to me, who came to me the [other] day."

11 Manoah arose, and went after his wife, and came to the man, and said to him, "Are you the man who spoke to the woman?" He said, "I am."

12 Manoah said, "Now let your words happen. What shall be the ordering of the child, and [how] shall we do to him?"

13 The angel of Yahweh said to Manoah, "Of all that I said to the woman let her beware.

14 She may not eat of anything that comes of the vine, neither let her drink wine or strong drink, nor eat any unclean thing; all that I commanded her let her observe."

15 Manoah said to the angel of Yahweh, "Please, let us detain you, that we may make a young goat ready for you."

16 The angel of Yahweh said to Manoah, "Though you detain me, I won't eat of your bread; and if you will prepare a burnt offering, you must offer it to Yahweh." For Manoah didn't know that he was the angel of Yahweh.

17 Manoah said to the angel of Yahweh, "What is your name, that when your words happen, we may honor you?"

18 The angel of Yahweh said to him, "Why do you ask about my name, since it is wonderful?"

19 So Manoah took the young goat with the meal offering, and offered it on the rock to Yahweh: and [the angel] did wondrously, and Manoah and his wife looked on.

20 For it happened, when the flame went up toward the sky from off the altar, that the angel of Yahweh ascended in the flame of the altar: and Manoah and his wife looked on; and they fell on their faces to the ground.

21 But the angel of Yahweh did no more appear to Manoah or to his wife. Then Manoah knew that he was the angel of Yahweh.

22 Manoah said to his wife, "We shall surely die, because we have seen God."

23 But his wife said to him, "If Yahweh were pleased to kill us, he wouldn't have received a burnt offering and a meal offering at our hand, neither would he have shown us all these things, nor would at this time have told such things as these."

24 The woman bore a son, and named him Samson: and the child grew, and Yahweh blessed him.

25 The Spirit of Yahweh began to move him in Mahaneh Dan, between Zorah and Eshtaol.