¹ Og HE EN talede til Moses på Sinaj Bjerg og sagde:

² Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HE EN.

³ Seks År skal du beså din Mark, og Seks År skal du beskære din Vingård og indsamle Landets Afgrøde;

⁴ men i det syvende År skal Landet have en fuldkommen Sabbatshvile, en Sabbat for HE EN; din Mark må du ikke beså, og din Vingård må du ikke beskære.

⁵ Det selvgroede efter din Høst må du ikke høste, og Druerne på de ubeskårne Vinstokke må du ikke plukke; det skal være et Sabbatsår for Landet.

⁶ Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal tjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, din Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig;

⁷ dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene til Føde.

⁸ Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, så de syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År.

⁹ Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag i den syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land.

¹⁰ Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbe Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt;

¹¹ et Jubelår skal dette År, det halvtredsindstyvende, være eder; I må ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke Druer af de ubeskårne Vinstokke;

¹² thi det er et Jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise, hvad Marken bærer af sig selv.

¹³ I Jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.

¹⁴ Når du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, må I ikke forurette hinanden.

¹⁵ Når du køber noget af din Næste, skal der regnes med Årene siden sidste Jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes med Afgrøderne indtil næste Jubelår.

¹⁶ Jo flere År der er tilbage, des højere må du sætte Prisen, jo færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist Antal Afgrøder.

¹⁷ Ingen af eder må forurette sin Næste; du skal frygte din Gud, thi jeg er HE EN din Gud!

¹⁸ I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, så I gør efter dem; så skal I bo trygt i Landet,

¹⁹ og Landet skal give sin Frugt, så I kan spise eder mætte og bo trygt deri.

²⁰ Men når I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vi hverken sår eller indsamler vor Afgrøde?"

²¹ så vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det sjette År, så det bærer Afgrøde for de tre År;

²² i det ottende År skal I så, men I skal leve af gammelt Korn af den sidste Afgrøde indtil det niende År; indtil dets Afgrøde kommer, skal I leve af gammelt Korn.

²³ Jorden i Landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;

²⁴ overalt i det Land, I får i Eje, skal I sørge for, at Jorden kan indløses.

²⁵ Når din Broder kommer i Trang, så han må sælge noget af sin Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for ham og indløse, hvad hans Broder har solgt.

²⁶ Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffe den fornødne Løsesum,

²⁷ skal han udregne, hvor mange År der er gået siden Salget, og kun tilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage, og derpå igen overtage sin Ejendom.

²⁸ Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum til Tilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i Køberens Eje til Jubelåret; men i Jubelåret bliver det frit, så han atter kan overtage sin Ejendom.

²⁹ Når en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælder hans Indløsningsret kun et fuldt År efter Salget; hans Indløsningsret gælder et År.

³⁰ Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt År er omme, går Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i Køberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i Jubelåret.

³¹ Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure, til Marklandet;for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelåret bliver de fri.

³² Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for Leviterne;

³³ og når en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende, bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit i Jubelåret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt Israeliterne.

³⁴ Heller ikke må Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt Eje.

³⁵ Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig.

³⁶ Du må ikke tage ente eller Opgæld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din Broder leve hos dig;

³⁷ du må ikke låne ham Penge mod enter eller give ham af din Føde mod Opgæld.

³⁸ Jeg er HE EN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at give eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.

³⁹ Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han må sælge sig selv til dig, må du ikke lade ham arbejde som Træl,

⁴⁰ men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til Jubelåret.

⁴¹ Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom,

⁴² thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikke sælges, som man sælger Trælle.

⁴³ Du må ikke bruge din Magt over ham med Hårdhed; du skal flygte din Gud.

⁴⁴ Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder;

⁴⁵ også af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, må I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders Land; de må blive eders Ejendom,

⁴⁶ og dem må I lade gå i Arv og Eje til eders Børn efter eder; dem må I bruge som Trælle på Livstid; men over Israeliterne, eders Brødre, må du ikke bruge din Magt med Hårdhed, Broder over Broder.

⁴⁷ Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand, og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han må sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds Slægt,

⁴⁸ så gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hans Brødre må indløse ham,

⁴⁹ eller også må hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødelig Slægtning af hans Familie indløse ham; han må også indløse sig selv, hvis han får Evne dertil.

⁵⁰ Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det År, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skal svare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers.

⁵¹ Er der endnu mange År tilbage, skal han i Løsesum udrede den tilsvarende Del af Købesummen.

⁵² Og er der kun få År tilbage til Jubelåret, skal han regne dermed og udrede sin Løsesum i Forhold til de År, han har tilbage.

⁵³ Som en År for År lejet Daglejer skal han være hos ham; du må ikke roligt se på, at Køberen bruger sin Magt over ham med Hårdhed.

⁵⁴ Men indløses han ikke på en af disse Måder, skal han frigives i Jubelåret, både han selv og hans Børn.

⁵⁵ Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thi jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HE EN eders Gud!

¹ They took their journey from Elim, and all the congregation of the children of Israel came to the wilderness of Sin, which is between Elim and Sinai, on the fifteenth day of the second month after their departing out of the land of Egypt.

² The whole congregation of the children of Israel murmured against Moses and against Aaron in the wilderness;

³ and the children of Israel said to them, "We wish that we had died by the hand of Yahweh in the land of Egypt, when we sat by the meat pots, when we ate our fill of bread, for you have brought us out into this wilderness, to kill this whole assembly with hunger."

⁴ Then Yahweh said to Moses, "Behold, I will rain bread from the sky for you, and the people shall go out and gather a day's portion every day, that I may test them, whether they will walk in my law, or not.

⁵ It shall come to pass on the sixth day, that they shall prepare that which they bring in, and it shall be twice as much as they gather daily."

⁶ Moses and Aaron said to all the children of Israel, "At evening, then you shall know that Yahweh has brought you out from the land of Egypt;

⁷ and in the morning, then you shall see the glory of Yahweh; because he hears your murmurings against Yahweh. Who are we, that you murmur against us?"

⁸ Moses said, "Now Yahweh shall give you meat to eat in the evening, and in the morning bread to satisfy you; because Yahweh hears your murmurings which you murmur against him. And who are we? Your murmurings are not against us, but against Yahweh."

⁹ Moses said to Aaron, "Tell all the congregation of the children of Israel, 'Come near before Yahweh, for he has heard your murmurings.'"

¹⁰ It happened, as Aaron spoke to the whole congregation of the children of Israel, that they looked toward the wilderness, and behold, the glory of Yahweh appeared in the cloud.

¹¹ Yahweh spoke to Moses, saying,

¹² "I have heard the murmurings of the children of Israel. Speak to them, saying, 'At evening you shall eat meat, and in the morning you shall be filled with bread: and you shall know that I am Yahweh your God.'"

¹³ It happened at evening that quail came up and covered the camp; and in the morning the dew lay around the camp.

¹⁴ When the dew that lay had gone, behold, on the surface of the wilderness was a small round thing, small as the frost on the ground.

¹⁵ When the children of Israel saw it, they said one to another, "What is it?" For they didn't know what it was. Moses said to them, "It is the bread which Yahweh has given you to eat."

¹⁶ This is the thing which Yahweh has commanded: "Gather of it everyone according to his eating; an omer a head, according to the number of your persons, you shall take it, every man for those who are in his tent."

¹⁷ The children of Israel did so, and gathered some more, some less.

¹⁸ When they measured it with an omer, he who gathered much had nothing over, and he who gathered little had no lack. They gathered every man according to his eating.

¹⁹ Moses said to them, "Let no one leave of it until the morning."

²⁰ Notwithstanding they didn't listen to Moses, but some of them left of it until the morning, and it bred worms, and became foul: and Moses was angry with them.

²¹ They gathered it morning by morning, everyone according to his eating. When the sun grew hot, it melted.

²² It happened that on the sixth day they gathered twice as much bread, two omers for each one, and all the rulers of the congregation came and told Moses.

²³ He said to them, "This is that which Yahweh has spoken, 'Tomorrow is a solemn rest, a holy Sabbath to Yahweh. Bake that which you want to Bake, and boil that which you want to boil; and all that remains over lay up for yourselves to be kept until the morning.'"

²⁴ They laid it up until the morning, as Moses asked, and it didn't become foul, neither was there any worm in it.

²⁵ Moses said, "Eat that today, for today is a Sabbath to Yahweh. today you shall not find it in the field.

²⁶ Six days you shall gather it, but on the seventh day is the Sabbath. In it there shall be none."

²⁷ It happened on the seventh day, that some of the people went out to gather, and they found none.

²⁸ Yahweh said to Moses, "How long do you refuse to keep my commandments and my laws?

²⁹ Behold, because Yahweh has given you the Sabbath, therefore he gives you on the sixth day the bread of two days. Everyone stay in his place. Let no one go out of his place on the seventh day."

³⁰ So the people rested on the seventh day.

³¹ The house of Israel called its name Manna, and it was like coriander seed, white; and its taste was like wafers with honey.

³² Moses said, "This is the thing which Yahweh has commanded, 'Let an omer-full of it be kept throughout your generations, that they may see the bread with which I fed you in the wilderness, when I brought you forth from the land of Egypt.'"

³³ Moses said to Aaron, "Take a pot, and put an omer-full of manna in it, and lay it up before Yahweh, to be kept throughout your generations."

³⁴ As Yahweh commanded Moses, so Aaron laid it up before the Testimony, to be kept.

³⁵ The children of Israel ate the manna forty years, until they came to an inhabited land. They ate the manna until they came to the borders of the land of Canaan.

³⁶ Now an omer is the tenth part of an ephah.