1
Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HE
ENS Øjne, gav han dem syv År i Midjans Hånd.
2
Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.
3
Hver Gang Israelitterne havde sået, kom Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer og drog op imod dem
4
og lejrede sig imod dem, ødelagde Jordens Afgrøde lige til Egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Småkvæg, Hornkvæg eller Æsler;
5
thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Græshopper, så hverken de selv eller deres Kameler kunde tælles, og de trængte ind i Landet for at hærge det.
6
Således blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og Israelitterne råbte til HE
EN.
7
Men da Israelitterne råbte til HE
EN over Midjaniterne,
8
sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: "Så siger HE
EN, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af Trællehuset,
9
jeg friede eder af Ægyptens Hånd og af deres Hånd, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.
10
Og jeg sagde til eder: Jeg er HE
EN eders Gud; frygt ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adlød ikke min
øst!"
11
Da kom HE
ENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne.
12
HE
ENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: "HE
EN er med dig, stærke Kriger!"
13
Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis HE
EN er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet de sagde: Førte HE
EN os ikke ud af Ægypten? Nu har HE
EN forstødt os og givet os i Midjans Hånd!"
14
Da vendte HE
EN sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din Kraft, så skal du frelse Israel af Midjans Hånd; sandelig, jeg sender dig!"
15
Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fædrenehus!"
16
Han svarede ham: "HE
EN vil være med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!"
17
Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så lad mig få et Tegn på, at det er dig, som taler med mig;
18
gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal blive, til du kommer tilbage!"
19
Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det,
20
sagde Guds Engel til ham: "Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg det på Klippen der og hæld Suppen ud derover!" Og han gjorde det.
21
Da udrakte HE
ENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i Hånden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen og fortærede Kødet og Brødet; og HE
ENs Engel forsvandt for hans Blik.
22
Gideon skønnede nu, at det havde været HE
ENs Engel; og han sagde: "Ve, Herre, HE
E, jeg har jo set HE
ENs Engel Ansigt til Ansigt!"
23
Men HE
EN sagde til ham: "Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!"
24
Da byggede Gideon HE
EN et Alter der og kaldte det "HE
EN er Fred"; det står endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.
25
Samme Nat sagde HE
EN til ham: "Tag ti af dine Trælle og en syvårs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som står derved;
26
byg så af Stensætningen HE
EN din Gud et Alter på Toppen af Klippen her og tag Tyren og brænd den som Brændoffer med Træet af den omhuggede Asjerastøtte!"
27
Gideon tog da ti af sine Trælle og gjorde, som HE
EN bød ham; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysbørn turde han ikke gøre det om Dagen.
28
Da Byens Folk næste Morgen tidlig så Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved Siden af hugget om og Tyren ofret på det nybyggede Alter,
29
sagde de til hverandre: "Hvem mon der har gjort det?" Og da de spurgte sig for og foretog en Undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, Joasjs Søn.
30
Og Byens Folk sagde til Joasj: "Udlever din Søn, for at han kan lide Døden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved Siden af!"
31
Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: "Vil I virkelig stride for Ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i Morgen! Er han Gud, så lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!"
32
Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: "Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!"
33
Alle Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr på Jizre'elsletten.
34
Da iklædte HE
ENs Ånd sig Gideon, og han stødte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham.
35
Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig også om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde Fjenderne.
36
Da sagde Gideon til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min Hånd, som du har lovet,
37
så lægger jeg nu dette Fåreskind på Tærskepladsen, og falder der så Dug alene på Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Hånd, som du har lovet."
38
Og det skete således. Da han næste Morgen vred Skindet, pressede han Dug af det, en hel Skålfuld Vand.
39
Men Gideon sagde til Gud: "Vredes ikke på mig, når jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu prøve med Skindet: Lad Skindet alene være tørt, medens der falder Dug på Jorden rundt om!"
40
Da gjorde Gud således om Natten: Skindet alene var ført, men der faldt Dug på Jorden rundt om.
