¹ Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at Josua havde indfaget Aj og lagt Band på det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem,

² så påkom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, større end Aj, og alle Mændene der var tapre Krigere.

³ Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hobam af Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Eglon og lod sige:

⁴ "Kom op til mig og hjælp mig med at slå Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!"

⁵ Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.

⁶ Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: "Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og stå os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!"

⁷ Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.

⁸ Og HE EN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Hånd; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!"

⁹ Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,

¹⁰ og HE EN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.

¹¹ Og da de flygtede for Israeliterne og netop var på Skråningen ved Bet Horon, lod HE EN store Sten falde ned på dem fra Himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.

¹² Ved den Lejlighed, den Dag HE EN gav Amoriterne i Israeliternes Magt, talte Josua til HE EN og sagde i Israels Nærværelse: "Sol, stat stille i Gibeon, og Måne i Ajjalons Dal!"

¹³ Og Solen stod stille, og Månen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Således står der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev stående midt på Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gå ned.

¹⁴ Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HE EN adlød et Menneskes øst; thi HE EN kæmpede for Israel.

¹⁵ Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.

¹⁶ Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.

¹⁷ Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda."

¹⁸ Da sagde Josua: "Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den.

¹⁹ Men I andre må ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HE EN eders Gud har givet dem i eders Hånd!"

²⁰ Da Josua og Israeliterne så havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer

²¹ vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet så meget som at knurre imod Israeliterne.

²² Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen fil mig!"

²³ Det gjorde de så og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.

²⁴ Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: "Kom hid og sæt Foden på disse Kongers Nakke!" Og de kom og satte foden på deres Nakke.

²⁵ Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi således vil HE EN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!"

²⁶ Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge på fem Pæle, og de blev hængende på Pælene til Aften.

²⁷ Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.

²⁸ Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Sværdet; han lagde Band på den og på hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.

²⁹ Derpå drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna;

³⁰ og HE EN gav også denne By og dens Konge i Israels Hånd, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge.

³¹ Derpå drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og, han slog Lejr udenfor og angreb Byen;

³² og HE EN gav Lakisj i Israels Hånd, og den følgende Dag indtog han Byen, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet, ganske som han havde gjort ved Libna.

³³ Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.

³⁴ Så drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen;

³⁵ og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sværdet; og på hver levende Sjæl i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.

³⁶ Derpå drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen

³⁷ og indtog den og slog den ned med Sværdet, både Kongen der og alle de Byer, der hørte under den, og hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band på Byen og hver levende Sjæl i den.

³⁸ Derpå vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb Byen;

³⁹ og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der hørte under den; og de slog dem ned med Sværdet og lagde Band på hver levende Sjæl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han også ved Debir og Kongen der.

⁴⁰ Således slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Bjergskråningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og på hver levende Sjæl lagde han Band, således som HE EN, Israels Gud, havde påbudt;

⁴¹ Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet Gosjen indtil Gibeon.

⁴² Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HE EN, Israels Gud, kæmpede for Israel.

⁴³ Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.

¹ The fifth angel sounded, and I saw a star from the sky which had fallen to the earth. The key to the pit of the abyss was given to him.

² He opened the pit of the abyss, and smoke went up out of the pit, like the smoke from a burning furnace. The sun and the air were darkened because of the smoke from the pit.

³ Then out of the smoke came forth locusts on the earth, and power was given to them, as the scorpions of the earth have power.

⁴ They were told that they should not hurt the grass of the earth, neither any green thing, neither any tree, but only those people who don't have God's seal on their foreheads.

⁵ They were given power not to kill them, but to torment them for five months. Their torment was like the torment of a scorpion, when it strikes a person.

⁶ In those days people will seek death, and will in no way find it. They will desire to die, and death will flee from them.

⁷ The shapes of the locusts were like horses prepared for war. On their heads were something like golden crowns, and their faces were like people's faces.

⁸ They had hair like women's hair, and their teeth were like those of lions.

⁹ They had breastplates, like breastplates of iron. The sound of their wings was like the sound of chariots, or of many horses rushing to war.

¹⁰ They have tails like those of scorpions, and stings. In their tails they have power to harm men for five months.

¹¹ They have over them as king the angel of the abyss. His name in Hebrew is "Abaddon," but in Greek, he has the name "Apollyon."

¹² The first woe is past. Behold, there are still two woes coming after this.

¹³ The sixth angel sounded. I heard a voice from the horns of the golden altar which is before God,

¹⁴ saying to the sixth angel who had one trumpet, "Free the four angels who are bound at the great river Euphrates!"

¹⁵ The four angels were freed who had been prepared for that hour and day and month and year, so that they might kill one third of mankind.

¹⁶ The number of the armies of the horsemen was two hundred million. I heard the number of them.

¹⁷ Thus I saw the horses in the vision, and those who sat on them, having breastplates of fiery red, hyacinth blue, and sulfur yellow; and the heads of lions. Out of their mouths proceed fire, smoke, and sulfur.

¹⁸ By these three plagues were one third of mankind killed: by the fire, the smoke, and the sulfur, which proceeded out of their mouths.

¹⁹ For the power of the horses is in their mouths, and in their tails. For their tails are like serpents, and have heads, and with them they harm.

²⁰ The rest of mankind, who were not killed with these plagues, didn't repent of the works of their hands, that they wouldn't worship demons, and the idols of gold, and of silver, and of brass, and of stone, and of wood; which can neither see, nor hear, nor walk.

²¹ They didn't repent of their murders, nor of their sorceries, nor of their sexual immorality, nor of their thefts.