¹ Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte "Lad alle gå ud!" Således var der ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre.

² Så brast han i lydelig Gråd, så Ægypterne hørte det, og det spurgtes i Faraos Hus;

³ og Josef sagde til sine Brødre: "Jeg er Josef! Lever min Fader endnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var de for ham.

⁴ Så sagde Josef til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de kom derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte til Ægypten;

⁵ men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv;

⁶ i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnu skal der hverken pløjes eller høstes;

⁷ derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få Efterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live.

⁸ Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over hele Ægypten.

⁹ Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Josef lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom uden Tøven ned til mig

¹⁰ og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og Sønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og har;

¹¹ der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil vare fem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til Grunde!

¹² Nu ser I, også min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det er mig, der taler til eder;

¹³ og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min Fader herned."

¹⁴ Så faldt han grædende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin græd i hans Arme.

¹⁵ Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu kunde hans Brødre tale med ham.

¹⁶ Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, og Farao og hans Tjenere glædede sig derover:

¹⁷ og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brødre: Således skal I gøre: Læs eders Dyr og drag til Kana'ans Land,

¹⁸ hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde Landets Fedme.

¹⁹ Byd dem at gøre således: Tag eder Vogne i Ægypten til eders Børn og Kvinder, sæt eders Fader op og kom hid;

²⁰ bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele Ægypten, skal være eders!"

²¹ Det gjorde Israels Sønner så. Og efter Faraos Bud gav Josef dem Vogne og ejsekost med;

²² hver især gav han dem et Sæt Festklæder, men Benjamin gav han 300 Sekel Sølv og fem Sæt Festklæder;

²³ og sin Fader sendte han ti Æsler med det bedste, der var i Ægypten og ti Aseninder med Korn, Brød og ejsetæring til Faderen.

²⁴ Så tog han Afsked med sine Brødre, og da de drog bort, sagde han til dem: "Kives ikke på Vejen!"

²⁵ Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres Fader Jakob i Kana'ans Land;

²⁶ og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han er Hersker over hele Ægypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke.

²⁷ Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han så Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres Fader Jakobs Ånd atter;

²⁸ og Israel sagde: "Det er stort, min Søn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!"

¹ Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

² Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

³ ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HE EN;

⁴ spørg efter HE EN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

⁵ kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

⁶ I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

⁷ Han, HE EN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

⁸ han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

⁹ Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

¹⁰ han holdt den i Hævd som et for Jakob, en evig Pagt for Israel,

¹¹ idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

¹² Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

¹³ og vandrede fra Folk til Folk, fra et ige til et andet,

¹⁴ tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

¹⁵ " ør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

¹⁶ Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

¹⁷ han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

¹⁸ de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

¹⁹ indtil hans Ord blev opfyldt; ved HE ENs Ord stod han Prøven igennem.

²⁰ På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

²¹ han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

²² han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til ette.

²³ Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

²⁴ Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

²⁵ han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

²⁶ Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

²⁷ han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

²⁸ han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

²⁹ han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

³⁰ af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

³¹ han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

³² han sendte dem Hagl for egn og luende Ild i Landet;

³³ han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

³⁴ han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

³⁵ de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;

³⁶ alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

³⁷ han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

³⁸ Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af ædsel for dem.

³⁹ Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

⁴⁰ de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

⁴¹ han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

⁴² Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

⁴³ han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

⁴⁴ han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

⁴⁵ Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!