Bible

 

Genesis 35

Studie

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Hours

  

'Hours' signify states.

(Odkazy: Divine Love and Wisdom 73)

Ze Swedenborgových děl

 

Divine Love and Wisdom # 73

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 432  
  

73. The Divine is present through all time independently of time. As the Divine is present through all space independently of space, so it is present through all time independently of time. For no property of nature can be predicated of the Divine, and space and time are properties of nature.

Space in nature is measurable, and so, too, is time. Time is measured in terms of days, weeks, months, years and centuries, and a day then in terms of hours, a week and month in terms of days, a year in terms of the four seasons, and centuries in terms of years.

Nature has this measurement from the apparent orbital motion and cycling of the world's sun.

[2] The same is not the case, however, in the spiritual world. Progressions of life there in similar manner appear to take place in time, since people live in that world with each other as people in this world do, which is not possible without an appearance of time; but time there is not distinguished into periods as in the world, for their sun stands constantly in their east, never moving, because it is the Lord's Divine love that appears to them as the sun. Consequently they do not have days, weeks, months, years, or centuries, but instead of these states of life, which result in transitions, transitions which cannot be called transitions of time but transitions of state.

So it is that angels do not know what time is, and when they hear time referred to, they perceive instead a reference to state. Moreover, when state is what determines time, time is only an appearance; for a state of delight causes time to seem short, and a state devoid of delight causes time to seem long.

From this it is apparent that time in the spiritual world is nothing other than a quality of state.

[3] It is owing to this that hours, days, weeks, months and years in the Word symbolize states and their progressions in their sequence and in their entirety. Thus when times are mentioned in reference to a church, by its morning is meant its first state, by its noon or midday its fullness, by its evening its decline, and by its night its end. The same stages are meant by the four seasons of the year, namely spring, summer, fall, and winter.

  
/ 432  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.