Bible

 

Genesis 12

Studie

   

1 HE EN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

2 så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!

3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

4 Og Abram gik,som HE EN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;

5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

6 Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.

7 Men HE EN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HE EN. som havde åbenbaret sig for ham.

8 Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HE EN et Alter der og påkaldte HE ENs Navn.

9 Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.

11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

12 når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;

13 sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"

14 Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;

15 og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.

16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.

17 Men HE EN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.

18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?

19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"

20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 504

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

504. Where also our Lord was crucified. This symbolizes a failure to acknowledge the Lord's Divine humanity, and thus a state in which He is rejected.

It is a saying in the church that people who blaspheme the Lord, crucify Him, and that so, too, do those who, like the Jews, deny that He is the Son of God.

People who deny that the Lord's humanity is Divine are like Jews because everyone views the Lord as a person, and anyone who views His humanity as on par with the humanity of any other person is incapable then of thinking of His Divinity, no matter how often this is called the Son of God, born from eternity, coequal with the Divinity of the Father. When he is told this or hears it read, it penetrates his hearing, indeed, but not at the same time his belief, since he thinks of the Lord as being a material person like any other man, retaining the same properties of the flesh. And because he then sets the Lord's Divinity aside and pays it no attention, he is therefore in the same state as he would be if he denied it; for he denies that the Lord's humanity is the Son of God, even as the Jews did also, for which reason they crucified Him. That the Lord's humanity is nevertheless the Son of God is something plainly said in Luke 1:32, 35, Matthew 3:16-17, and elsewhere.

[2] It is apparent from this why people in the church turn directly to God the Father, and many also to the Holy Spirit, and rarely anyone directly to the Lord.

Since the Jews crucified the Lord owing to their denial that He was the Messiah, the Son of God, therefore their Jerusalem is also called Sodom (Isaiah 3:9, Jeremiah 23:14, Ezekiel 16:46, 48). And the Lord says,

On the day that Lot went out of Sodom it rained fire and brimstone from heaven and destroyed them all. Even so will it be in the day when the Son of Man is revealed. (Luke 17:29-30)

What the fire and brimstone are may be seen in no. 452, 494.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.

Bible

 

Genesis 26:4

Studie

       

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University