¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over osj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham

³ og sig: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over osj, Mesjek og Tubal.

⁴ Jeg vender dig og sætter Kroge i dine Kæber og trækker dig frem med hele din Hær, Heste og yttere, alle i smukke Klæder, en vældig Skare med store og små Skjolde, alle med Sværd i Hånd.

⁵ Persere, Ætiopere og Putæere er med dem, alle med Skjold og Hjelm,

⁶ Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med.

⁷ ust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om dig, og vær mig rede til Tjeneste.

⁸ Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved Årenes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Sværdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen på Israels Bjerge, der stadig lå øde hen, et Folk, som er ført bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe.

⁹ Du skal trække op som et Uvejr og komme som en Sky og oversvømme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som følger dig.

¹⁰ Så siger den Herre HE EN: På hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal oplægge onde åd

¹¹ og sige: "Jeg vil drage op imod et åbent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte,

¹² for at gøre Bytte og røve ov, lægge Hånd på genopbyggede ruiner og på et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig Fæ og Gods, og som bor på Jordens Navle."

¹³ Sabæerne og Dedaniterne, Tarsiss Købmænd og alle dets Handelsfolk skal sige til dig: "Kommer du for at gøre Bytte, har du samlet din Skare for at røve ov, for at bortføre Sølv og Guld, rane Fæ og Gods og gøre et vældigt Bytte?"

¹⁴ Profeter derfor, Menneskesøn, og sig til Gog: Så siger den Herre HE EN: Ja, på hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt,

¹⁵ og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der følger dig, alle til Hest, en stor Skare, en vældig Hær;

¹⁶ som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversvømme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg fører dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, når jeg for deres Øjne helliger mig på dig, Gog.

¹⁷ Så siger den Herre HE EN: Er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?

¹⁸ Men på hin dag, når Gog overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre HE EN, vil jeg give min Vrede Luft.

¹⁹ I Nidkærhed, i glødende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin Dag skal et vældigt Jordskælv komme over Israels Land;

²⁰ for mit Åsyn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde Dyr og alt kryb på Jorden og alle Mennesker på Jordens Flade skælve, Bjergene skal styrte, Klippevæggene falde og hver Mur synke til Jord.

²¹ Jeg nedkalder alle ædsler over ham, lyder det fra den Herre HE EN; den enes Sværd skal rettes mod den anden;

²² jeg går i ette med ham med Pest og Blod, med egnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som følger ham.

²³ Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks Øjne; og de skal Kende, at jeg er HE EN.

¹¹ Og efter de tre og en halv Dags Førløb kom der Livs Ånde fra Gud i dem; og de støde på deres Fødder, og stor Frygt faldt på dem, som så dem.

¹ Og derefter så jeg fire Engle stå på Jordens fire Hjørner; de holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blæse over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Træ.

² Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han råbte med høj øst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:

³ Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førend vi have beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander.

⁴ Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:

⁵ af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af ubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,

⁶ af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde,

⁷ af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af Issakars Stamme tolv Tusinde

⁸ af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.

⁹ Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;

¹⁰ og de råbte med høj øst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!

¹¹ Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:

¹² Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen.

¹³ Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?

¹⁴ Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.

¹⁵ Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem.

¹⁶ De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem.

¹⁷ Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne.