²⁴ Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

¹ Ve den genstridige, urene, grumme By!

² Den hører ej HE ENs øst, tager ikke mod Tugt. På HE EN stoler den ej, holder sig ej til Gud.

³ Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens dommere som Ulve ved Kvæld, der ej levner til Morgen;

⁴ Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærer det hellige, øver Vold mod Loven.

⁵ HE EN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gør han et, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.

⁶ I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres Byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der.

⁷ Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.

⁸ Bi derfor på mig, så lyder det fra HE EN, på Dagen, jeg fremstår som Vidne! Thi min et er at sanke Folkene, samle igerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af min Nidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.

⁹ Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HE EN og tjener ham endrægtigt.

¹⁰ Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgrødeoffer til mig.

¹¹ Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige Bjerg.

¹² Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels est skal lide på HE ENs Navn.

¹³ Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes.

¹⁴ Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!

¹⁵ HE EN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HE EN, ej mere skuer du ondt.

¹⁶ På hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hænderne synke!

¹⁷ I dig er HE EN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sig over dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig over dig med Jubel som på Festens Dag;

¹⁸ den Tid er omme, da du bærer på Skam over ham.

¹⁹ Se, på hin Tid gør jeg Ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Ære og y på hele Jorden.

²⁰ På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder y og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, når jeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HE EN.

¹⁵ The word of Yahweh came again to me, saying,

¹⁶ You, son of man, take one stick, and write on it, For Judah, and for the children of Israel his companions: then take another stick, and write on it, For Joseph, the stick of Ephraim, and [for] all the house of Israel his companions:

¹⁷ and join them for you one to another into one stick, that they may become one in your hand.

¹⁸ When the children of your people shall speak to you, saying, Will you not show us what you mean by these?

¹⁹ tell them, Thus says the Lord Yahweh: Behold, I will take the stick of Joseph, which is in the hand of Ephraim, and the tribes of Israel his companions; and I will put them with it, [even] with the stick of Judah, and make them one stick, and they shall be one in my hand.

²⁰ The sticks whereon you write shall be in your hand before their eyes.