¹³ og I skal kende, at jeg er HE EN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

¹ Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,

² før l endnu er blevet som flyvende Avner, før HE ENs glødende Harme kommer over eder, før HE ENs Vredes Dag kommer over eder.

³ Søg HE EN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, Søg etfærd, Søg Ydmyghed! Måske kan l skjule jer på HE ENs Vredes Dag.

⁴ Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.

⁵ Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HE ENs Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, så ingen bor der.

⁶ Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Småkvæg.

⁷ Og Stranden skal tilfalde esten af Judas Hus; de skal græsse derpå. Lejr skal de slå ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HE EN deres Gud ser til dem og vender deres Skæbne.

⁸ Jeg hørte Moabs Spot, Atnmoniternes hånende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.

⁹ Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HE E, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid. esten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.

¹⁰ Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de hånede Hærskarers HE Es Folk og gjorde sig store over for det.

¹¹ Frygtelig er HE EN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hver på sit Sted.

¹² Også I Ætiopere skal falde for HE ENs Sværd,

¹³ og han udrækker Hånden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk;

¹⁴ Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; på dets Søjlehoveder sover Pelikan og ørdrum, i Vinduet skriger Uglen, avnen på Tærsklen.

¹⁵ Det er den jublende By, som lå så trygt, som sagde i sit Hjerte: "Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet øde, et aststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den håner med Fløjt og Hånd.